nyheds banner

6500 Vojens Dosispak

Vojens Dosispak søger en farmakonom til en nyoprettet fast stilling.

Vi søger en farmakonom, der har interesse for at arbejde med dosispakket medicin på en produktionsafdeling. Området er i udvikling, og vi forventer flere kunder det kommende år.

Arbejdet består i kontrol og rettelse af dosispakket medicin, kontakt med vores udleveringsapoteker samt produktion af dosispakket medicin, der efterfølgende kontrolleres og fotograferes på vores kontrolmaskiner.

Du kan have erfaring fra lignende arbejde, apotek eller fx sygehusapotek. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, selvstændig og er god til at samarbejde med dine kolleger.

Vojens Dosispak er et velfungerende dosispakkeri, der er beliggende i selvstændige og velindrettede lokaler. Vi leverer et fejlfrit produkt af høj kvalitet, vi har et godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø i afdelingen.

Arbejdstiden er fuld tid eller efter aftale med start 1.1. eller 1.2.2020. Arbejdstiden er som udgangspunkt fra 8-16 og ikke i weekender.

Spørgsmål er meget velkomne og kan rettes til afdelingsleder Jette Følsgaard eller TR Camilla Stendahl, telefon 73 24 12 00.

Har du en DiSC-profil, kan den medsendes din skriftlige ansøgning, der sendes snarest på e-mail til jg@apoteket.dk (apoteker Jacob Grønne personligt).

Vi holder løbende samtaler, indtil vi er sikre på, at vi har den rette person.

Du kan læse mere på https://vojens.apotekeren.dk/dosispakning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vojens Dosispak
Aage Grams Vej 1
6500 Vojens