8200, Aarhus Trøjborg Apotek

Trænger du til nye udfordringer? Så er det måske nu, du skal tage springet og søge job hos os på Aarhus Trøjborg Apotek. Vi har nemlig en ledig stilling per 1. april 2019.

Vi er 23 medarbejdere, som søger en ny kollega. Vi tilbyder en stilling i et travlt og udviklende miljø, hvor du vil indgå i et velfungerende team. Vi har fokus på faglighed, kvalitet og service.

Vi søger en selvstændig, serviceminded, kvalitetsbevidst og uhøjtidelig farmakonom med et godt humør. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er af mindre betydning. Vi regner med, at din faglighed er i top, og at du er fuld af gå-på-mod.

Ansættelsen er med arbejdsdage på Trøjborg Apotek og på vores filial i Skejby. Vi tilbyder et job med udgangspunkt i skranken, men også med afløsning i andre funktioner.

Det er vores mål, at apoteket skal være et godt sted at komme for kunderne og en god arbejdsplads for medarbejderne. Vi bestræber os på at være på forkant og blandt de bedste.

Trøjborg Apotek er en del af virksomheden Trøjborg, Skejby og Sct. Lukas Apotek. Vi er i alt 23 medarbejdere, heraf 12 farmakonomer. Apoteket er akkrediteret efter DDKM. Vi anvender CITO og er medlem af kæden Apotekeren.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 160 timer, men ønsker du færre timer, finder vi ud af det. Vi vil gerne have, at du starter hos os den 1. april 2019. Arbejdstiden er fra 9 til 17.30 på hverdage og 9.30 til 13.30 om lørdagen. Om søndagen holder vi lukket.

For yderligere oplysninger kontakt apoteker Erik Meldgaard Andersen på telefon 86 12 12 22 eller souschef Birgit Vig på telefon 86 16 73 77. Skriftlig ansøgning på mail ema@apoteket.dk senest 4. februar 2019. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.