Rødding, Vamdrup, Lunderskov og Gram Apotek

Rødding, Vamdrup, Lunderskov og Gram Apotek søger farmakonom til logistikansvar med start 1. marts 2019 eller snarest muligt og farmakonom til barselsvikariat fra 1. april 2019 – 31. marts 2020.

Stillingen som logistikansvarlig: Logistik betyder utrolig meget for vores daglige arbejde og med fire afdelinger har vi brug for en logistikmedarbejder mere. Vi søger derfor en ”erfaren” farmakonom med flair og lyst til logistikarbejde. Du får det daglige ansvar med skemalagt tid til logistikken i en afdeling og indgår i vores logistikteam. Det er vigtigt, at du brænder for logistikken og har det som en naturlig del af dit daglige arbejde.

Barselvikariatet for vores filialleder i Vamdrup: Du bliver i vikariatet ansvarlig for kampagnearbejdet i Vamdrup og indgår både i kampagnegruppen og kædegruppen. Det forventes, at du deltager aktivt i Vamdrup handelsliv med deltagelse i Crazy Hour, Smagensdag, By Night, Black Friday og julemesse.

For begge stillinger gælder det, at man bliver en del af et dynamisk team, der brænder for at gøre en forskel for kunderne, og som vægter det kollegiale samarbejde højt. Vi arbejder med værdibaseret ledelse med fokus på værdierne humor, respekt, ansvarlighed, teamwork og omsorg. Ligeledes bruges DISC aktivt som et ledelsesværktøj.

  • Arbejdstid er på 130-160 timer
  • Faste infomøder/kursusdage hver 4. uge
  • Der afholdes halvårlige MUS-samtaler
  • Faglig rådgivning og faglig omsorgssalg vægter vi højt
  • Vision, mission og værdier er en naturlig del af vores hverdag
  • Arbejdssted vekslende mellem enhederne
  • Vi er i en forandringsproces, hvor der er stor mulighed for at få indflydelse på mulige ansvarsområder
  • Det er vigtigt, at du som person er entusiastisk, positiv, samarbejdsvillig, forandringsorienteret og god til at kommunikere.

Rødding apotek har filialer i Vamdrup, Lunderskov og Gram. Der er 14 fastansatte farmakonomer, 5 farmaceuter (inkl. Apotekeren), 3 elever og 8 servicemedarbejdere.  Vi har PharmaNet og er medlem af kæden A-apoteket. Vi leverer medicin til fire håndkøbsudsalg og et medicinudleveringssted.

Vi har en stor veterinærafdeling, som forsyner områdets dyrehospitaler, landmænd med mere.

Rødding ligger 34 km sydvest for Kolding på landevej 25 mod Tønder. Vamdrup og Lunderskov ligger ca. 15 km fra Kolding og er stationsbyer og Gram ligger ved Gram slot i Sønderjylland 40 km syd for Kolding af landevej 25 mod Tønder.

Hvis stillingsannoncen har vagt din interesse, så send en motiveret ansøgning samt dit CV og eksamensbevis til gitte.halbergandersen@gmail.com. Ansøgningsfrist snarest mulig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte apoteker Gitte Halberg Andersen på mobil 40 11 23 76.