Netværk for uddannelsesansvarlige og uddannelsescoaches

Er du farmakonom, og arbejder du som uddannelsesansvarlig eller uddannelsescoach, så er der mulighed for at komme med i et netværk.

Bliv en del af et fagligt netværk
På de fleste farmakonomarbejdspladser er det meget almindeligt, at det er en enkelt eller kun få farmakonomer, der har ansvaret for uddannelsesområdet eller arbejder som coach for eleverne. Det gør det vanskeligt at finde nogle at sparre med i hverdagen, når man møder nye udfordringer. Netværk for uddannelsesansvarlige og uddannelsescoaches kan bruges til erfaringsudveksling om alle aspekter ved arbejdet med uddannelse. Det kan være stort som småt og naturligvis i fuld fortrolighed. Formålet med netværket er at styrke arbejdet med uddannelse og sikre muligheden for, at I kan blive klogere på egne og andres erfaringer.


Sådan kommer du med i netværket
Ønsker du at komme med i et netværk, skal du kontakte Farmakonomforeningens sekretariat på mail ff@farmakonom.dk og skriv ”Netværk for uddannelsesvejleder og uddannelsescoaches” i emnefeltet. Så skaber vi kontakten og sørger for, at du kan blive en del af et netværk.