nyheds banner

Der blev lyttet og debatteret på Lederforum.

Lederforum 2013: En saltvandsindsprøjtning til lederne

Inspiration til at udvikle eget lederskab og fokus på egne ledelsesmæssige udfordringer var nøgleordene, da ledende medlemmer af Farmakonomforeningen mødtes til Lederforum 2013.

Godt 60 ledere var troppet op på konferencecenter Kosmopol i København, hvor Farmakonomforeningen afholdt Lederforum for tredje gang. Her fik foreningens ledende medlemmer en inspirerende dag i selskab med hinanden, foreningens repræsentanter med formand Susanne Engstrøm i spidsen – og ikke mindst farmakonom Marianne Timm, som er direktør hos grossisten Tjellesen Max Jenne (TMJ). Hun stillede skarpt på sin lederrolle – med baggrund i sin uddannelse som farmakonom.

 - Uanset, hvor jeg er i dag, og hvad jeg har beskæftiget mig med i mit arbejdsliv, så har det klangbund i min uddannelse som farmakonom – og ud fra den har jeg videreuddannet mig, fortalte Marianne Timm og åbnede for sin egen personlige ledelsesværktøjskasse og delte gavmildt ud til de lyttende og ivrigt noterende farmakonomkolleger.

 

Fokus på egen lederrolle

Efter Marianne Timms inspirerende foredrag var det tid til at drøfte egen rolle som leder blandt andet med baggrund i hendes oplæg og med fokus på egne erfaringer og udfordringer.

 Det foregik via et dynamisk gruppearbejde, hvor deltagerne både enkeltvis, parvis og i større grupper fik anledning til at diskutere ledelsesmæssige udfordringer fra både egen og kollegas dagligdag.

 

Læs mere i næste nummer af Farmakonomen

Læs hele reportagen fra Lederforum 2013 i næste nummer af Farmakonomen, som udkommer den 10. december 2013.