Årsmøde i Region Hovedstaden på ny adresse

Det er væltet ind med tilmeldinger til årsmødet i Region Hovedstaden d. 9. oktober. Derfor har det været nødvendigt at flytte mødet til Imperial Hotel, Vester Farimagsgade 9.

Region Hovedstadens årsmøde er blevet noget af et tilløbsstykke. Derfor er der ikke plads til at holde årsmødet i sekretariatets mødelokaler, som det ellers var planlagt. 

Årsmødet er rykket til: 

Imperial Hotel
Vester Farimagsgade 9
1606 København V

Det er meget tæt på Vesterport St, så hvis man kommer med s-tog kan man med fordel stå af der fremfor Nørreport. Der er ca. 10 minutters gang fra sekretariatet. Alle tilmeldte har fået mail, men det er stadig muligt at komme til mødet uden tilmelding hvis man ikke deltager i buffeten.

Årsmødet begynder stadig med buffet for de tilmeldte kl. 18 og selve mødet går i gang 19.15. 

Vi beklager besværet - men glæder os over de mange tilmeldte. 

Vel mødt!