nyheds banner

Foto: Ty Stange

Hækkerup: Apotekslov klar til efteråret

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) gøder jorden for at skaffe flertal for lovforslag om modernisering af apotekssektoren.

Det er planen, at lovforslaget , som kommer efter flere års afklaring på forskellige udvalgsrapporter, skal fremsættes til efteråret. 

Det kom frem på møde, Farmakonomforeningen i går havde med sundhedsministeren på Pharmakon. Den længe ventede konklusion på moderniseringsudvalgets arbejde udmøntes i et lovforslag, der søges fremsat til efteråret.

Lovforslaget vil åbne for mulighed for flere apoteksbevillinger samt apoteksfilialer til styrkelse af konkurrencen i områder, der især vil have gavn af det.

"For regeringen er patientsikkerhed alfa og omega. Og der skal stadig være forskel på, om du i trygge omgivelser kan få den nødvendige rådgivning af faglært personale i forbindelse med medicin, eller om du er ude og købe havemøbler i Dyne-Larsen", sagde Nick Hækkerup.

Nick Hækkerup og formandskabet ved Susanne Engstrøm og Christina Durinck havde i øvrigt en længere debat om blandt andet apoteksfilialer på supersygehusene – og Farmkonomforeningens ønske om at føre farmakonomuddannelsen på niveau med de øvrige professionsuddannelser i forhold til videreuddannelse.

Læs mere i Farmakonomen nr. 6 – udkommer 11. juni 2014