nyheds banner

KL anbefaler farmakonomer

KL har sammen med farmakonomerne gennemført et projekt om at øge kommunernes kendskab til farmakonomers kompetencer. Sammen har de to foreninger lavet informationsmateriale og en video.

På plejehjem, psykiatriske botilbud, i hjemmeplejen og på misbrugscentre håndteres der ofte store mængder medicin. Men de ansatte har oftest en pædagogisk eller plejefaglig baggrund, og har sjældent en lægemiddelfaglig uddannelse. Det udløser fejl, der går ud over medicinsikkerheden og borgernes sundhed.

Men det kan der gøres noget ved, mener kommunernes egen organisation, KL og Farmakonomforeningen. Derfor er de gået sammen om at oplyse kommunerne om fordelene ved at ansætte farmakonomer.

Samarbejdet har resulteret i informationsmateriale til de ansvarlige embedsmænd og politikere i kommunerne, og til denne lille film om farmakonomers kompetencer:

Filmen blev præsenteret ved KL’s ældrekonference. Projektet er aftalt ved overenskomstforhandlingerne 2013, og finansieret af midler til personalepolitiske projekter.