Foto: Maria Flintholm

Souschefer søges

Er du souschef? Og savner du at netværke med andre souschefer. Så læs med her – netværk for souschefer inviterer nemlig til møde kun for souschefer.

Farmakonomforeningens netværk er en god måde at møde ligesindede på. I foreningen er der efterhånden mange farmakonomer, der har fået ansvaret som souschef for et apotek. De har et godt netværk – og der er plads til flere medlemmer.

Meld dig ind i netværket

Netværk for souschefer bruges til erfaringsudveksling om udfordringerne og glæderne ved at være souschef. Vi taler om stort og småt – naturligvis i fuld fortrolighed. Deltagerne bruger også netværket til at få nye input til arbejdet som souschefer.

Netværket har i dag ca. 30 medlemmer, men vil gerne være flere. Så hvis du er souschef, kan du kontakte tovholder Anna-Grete Nielsen fra Grenaa Apotek (nielsen@glindvad.com, mobil 3066 4478) og høre mere om hvad netværket kan tilbyde dig.

Møde maj 2014

Netværk for souschefer mødes samlet en gang om året, hvor alle medlemmerne er inviteret. Derudover afholdes der to møder om året i hver landsdel, så du får både mulighed for at sparre med souschefer fra hele landet og netværke mere med souschefer tættere på dig.

Netværket holder næste gang møde hos Nomeco på Fyn. På mødet er der dels oplæg fra salgscoach Jan Lund, dels oplæg om Apotekerforeningens moderniseringsforslag af Bjørn Klinke og selvfølgelig tid til erfaringsudveksling mellem souscheferne. Mødet finder sted d. 22. maj kl. 9.30 – 15.45.

Mødet afholdes hos Nomeco, Herluf Trolles Vej 142,  5220 Odense SØ

Tilmelding senest d. 15. maj til Henny Nielsen: henleif@turbopost.dk der også kan hjælpe med praktiske spørgsmål.

Bemærk: mødet er kun for souschefer.