nyheds banner

Stadig pladser på elevweekenden

Der er stadig ledige pladser på årets elevweekend, men tilmeldingerne strømmer ind. Vil du med? Så meld dig til med det samme.

Årets traditionsrige elevweekend finder sted d. 8. – 9. marts 2014 i Middelfart. Elevweekenden er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

 

Faglighed, årsmøde & samvær

Elevweekenden byder på et spændende program med DM i rådgivning,  oplæg og faglig messe. Emnet for årets faglige indhold er smerter, og du vil drage hjem meget klogere end du kom.

 

Det faglige program står ikke alene – elevweekenden indeholder også elevårsmødet, hvor du er med til at vælge din elevbestyrelse for det kommende år. Derudover byder vi naturligvis på socialt samvær med elever fra alle dele af landet og alle årgange, og lørdag aften er der fest. Årets festtema er ”Den røde løber” så du kan godt finde Hollywooddresset frem og gøre dig klar til en stor aften.

 

Tilmelding

Alle elevmedlemmer af Farmakonomforeningen kan deltage i elevweekenden. Den er gratis, og du får transporten betalt.

 

Fristen er 10. februar 2014, men der er et begrænset antal pladser og elevweekenden kan meget vel været booket inden da. Er der ikke flere pladser, kan du komme på venteliste, men vi anbefaler hurtig tilmelding.

 

Meld dig til her

 

Er du endnu ikke medlem af Farmakonomforeningen? Så meld dig ind her – husk at de første 6 måneder er gratis, hvis du er 1. års elev.