Det mener Farmakonomforeningen

 Farmakonomforeningen ser ingen problemer i whistleblowerordninger. Tværtimod.

- Vi har ikke hørt om medlemmer, der er kommet i klemme på grund af whistleblowerordninger, og grundlæggende er vi tilhængere af åbenhed. Whistleblowerordninger kan være en god ventil for de ansatte, og muligheden føles som en ekstra tryghed, siger formand Susanne Engstrøm.

 

Men hun slår fast, at der skal informeres grundigt og sagligt til personalet om whistleblowerordninger, og at medarbejderne bør tages med på råd om den konkrete udformning af ordninger. Hun understreger dog, at det er en rigtig god idé at henvende sig til Farmakonomforeningen, hvis man overvejer at bruge en whistleblowerordning.

 

- Vi har også tavshedspligt, og vi har mange års erfaring med at hjælpe vores medlemmer, så det er en god idé at tale med os, hvis man oplever snyd og svindel på ens arbejdsplads, som man er utryg ved at gå direkte til ledelsen med, mener Susanne Engstrøm.

Whistleblower: Fløjteblæserne kommer

Whistleblower. Ordet er udenlandsk, og det samme er tendensen til at oprette ordninger, hvor ansatte anonymt kan sladre om snyd, bedrag og ulovligheder i en virksomhed. Emnet er omdiskuteret, men whistleblowerordningerne breder sig i Danmark – også i medicinalindustrien og på andre farmakonomarbejdspladser.

På Lundbeck har man haft en whistleblowerordning siden 2008, og både ledelse og ansatte trives med det.

 

Snyder chefen med fakturaerne? Eller bliver der pillet ved prøvesvarene? Det kan sætte en ansat i et frygteligt dilemma, hvis han eller hun får kendskab til, at kollegerne eller nærmeste chef snyder på arbejdspladsen. For selvfølgelig har man som ærlig ansat ikke lyst til at lukke øjnene for bedrageri eller svindel, der i lægemiddelbranchen ovenikøbet kan blive farligt for medicinbrugerne, hvis det påvirker kvaliteten af lægemidlet. Men hvad gør man, hvis man frygter for at blive fyret eller mobbet ud af kollegerne, såfremt man melder svindlen til øverste ledelse eller politiet?

 

På en stribe danske virksomheder har man taget et nyt våben i brug for at komme den slags til livs: whistleblowerordninger. Det er en metode, hvorpå ansatte kan henvende sig 100 procent anonymt, hvis de får kendskab til svindel, ulovligheder eller farlig sjusk på arbejdspladsen. Anonymiteten sikrer, at ansatte tør fortælle om deres viden – og ordningen skal sikre, at ulovlighederne stoppes.

 

En af de danske virksomheder, der har en whistleblowerordning er medicinalvirksomheden Lundbeck, hvor også 20 farmakonomer er ansat. På Lundbeck er whistleblowerordningen en portal på en hjemmeside, der går til Lundbecks ”Chief Compliance Officer”, der er ansvarlig for Lundbecks Code of Conduct. Hjemmesiden sikrer, at whistlebloweren hverken skal bruge sin egen mail eller telefon og derfor er anonym, og compliancechefen er ansvarlig for, at alle henvendelser bliver efterforsket og undersøgt.

 

Få henvendelser

Lundbecks whistleblowerordning har vakt opsigt i Danmark, ikke mindst fordi afsløringer fra ordningen i 2009 førte til en større sag om bedrageri. Siden har der været mere ro om ordningen. Virksomheden har mere end 5.000 ansatte, men whistleblowerordningen får kun en til to henvendelser om året, fortæller Senior Vice President Mette Carlstedt fra Lundbeck. Det får dog ikke Lundbeck til at droppe whistleblowerordningen.

 

- Vi foretrækker, at alting løses lokalt. At de steder, der er et problem, også er det sted, problemet bliver løst. Men vi må jo også indse, at nogle gange har man ikke et sted at gå hen med sin viden. Hvis man nu ser, at ens chef tager af kassen, kan man være angst for, hvad der kan ske med en selv og ens job. Så kan man bruge whistleblowerordningen, siger Mette Carlstedt.

 

Positive reaktioner fra medarbejderne

Det er ikke kun ledelsen på Lundbeck, der er tilfreds med whistleblowerordningen. Personalet har også taget pænt imod muligheden for at råbe op anonymt. Det fortæller farmakonom Annette Hjemsted, der arbejder på Lundbeck i Safety og Bivirkningsregistrering. Hun har været ansat i Lundbeck i 16 år og var med, da whistleblowerordningen blev indført.

 

- Jeg synes, whistleblowerordninger er en styrkelse af personalets tryghed. Nu har vi en officiel kanal at bruge, hvis man oplever noget uregelmæssigt. Der har været god information omkring det, og det har været godt for personalet, fortæller hun.

 

Annette Hjemsted har aldrig selv brugt whistleblowerordningen, og hun mener også umiddelbart, at hun vil være tryg ved at gå direkte til ledelsen, hvis hun skulle blive opmærksom på noget snyd. Men selvom hun ikke selv har haft brug for ordningen, er det godt for de ansatte, at Lundbeck har en whistleblowerordning: - Mennesker er forskellige. Nogle kan bedst lide at være anonyme, og det giver denne ordning mulighed for samtidig med, at man kan berette om hændelser, man ikke synes er i orden. Det er godt, at muligheden er der. Det er også et godt signal fra ledelsen.

 

Misbrug af whistleblowerordninger

Whistleblowerordninger dukker jævnligt op i den offentlige debat, og blandt fagforbund er meningerne delte. Hovedorganisationen FTF er for, det samme er FOA, mens andre faglige organisationer har været mere skeptiske. Typisk skyldes bekymringerne frygten for, at ordningerne bliver misbrugt til bagvaskelse af en chef, man har set sig sur på – eller ganske simpelt ønsket om, at medarbejderne i stedet skal bruge de officielle kanaler på en arbejdsplads eller gå til sit fagforbund, hvis de oplever ulovligheder.

 

På Lundbeck har man dog ikke erfaring for, at ordningen bliver misbrugt: - Vi får ikke henvendelser, der er åbenbart grundløse – i hvert fald ikke i Danmark. Personalet har fra start udvist stor velvilje over for ordningen, og det blev set som noget positivt, fortæller Mette Carlstedt.

 

Heller ikke de ansatte er bekymrede for risikoen for at blive anmeldt anonymt: - I begyndelsen var folk måske lidt bekymrede over det, de havde hørt andre steder fra. Men i Lundbecks politik omkring ordningen er det meget tydeligt, hvad man må bruge ordningen til, og jeg kan ikke se, at den kan misbruges. Det vil blive sorteret fra, siger Annette Hjemsted.

 

Udenlandske erfaringer

Whistleblowerordningerne kommer fra udlandet, især USA hvor de er meget udbredte. Derfra er ordningerne kommet til Europa, og i Danmark er det ud over Lundbeck virksomheder som Novo Nordisk, Vestas, DONG Energy og Novozymes, der har dem.

 

I USA kan whistleblowere endda tjene penge på at blæse i fløjten, hvis de vælger at stå frem, men sådan et belønningssystem er ikke kendt fra Danmark. Og det er ifølge Mette Carlstedt bestemt heller ikke noget, Lundbeck overvejer – og det er Annette Hjemsted enig i, er en dårlig ide: - I udlandet kan whistleblowerordninger bruges karrierefremmende. Det synes jeg ikke, man skal. Så kunne anmeldelser blive en kilde til indtægt og blive brugt af de forkerte grunde, siger hun.

 

Fløjterne breder sig

I Danmark er det først og fremmest private virksomheder, der har whistleblowerordninger, men enkelte kommuner har også indført det. Det nye sociale tilsyn for udsatte børn har også fået en whistleblowerordning, hvor forældre og pårørende kan henvende sig, hvis de oplever et udsat barn, der ikke får den nødvendige hjælp af sin kommune. Tilsynet træder i kraft fra 1. januar 2014.

 

Regeringen har besluttet at nedsætte et whistleblowerudvalg, der skal se på behovet for at indføre generelle whistleblowerordninger i Danmark.

 

Alt tyder derfor på, at whistleblowerordningerne kommer til at sprede sig i de kommende år – også til offentlige arbejdspladser. Overvejer arbejdspladsen at indføre en whistleblowerordning er nøgleordene for en god start ifølge Mette Carlstadt: Information og klare retningslinjer.

 

- Sørg for at kommunikere rigtigt omkring ordningen. Hvis man gør klart for hele organisationen, at det er ment som et tilbud, så er jeg sikker på, at det også vil blive positivt modtaget. Man kan tale bekymringer op eller ned. Man skal gøre det ordentligt, få styr på tilladelserne, og hvordan du håndterer den information, der kommer ud af ordningen. Hvis man ikke gør det, risikerer man at miste medarbejdernes tillid til ordningen, siger Mette Carlstedt, der altid vil anbefale arbejdspladser at have en whistleblowerordning.