Lønstatistik sendt til alle medlemmer

Lønstatistikken for 2014 - på tværs af alle farmakonomernes ansættelsesområder - er nu sendt ud pr. mail til alle farmakonomer. Skriv til os, hvis du ikke har modtaget den.

Lønstatistikken giver et nuanceret billede af alle farmakonomers lønninger i september 2014. Statistikken er indsamlet med spørgeskema med undtagelse af privat apotek, hvor tallene kommer direkte fra Danmarks Apotekerforening.

Blandt ikke-ledende Industriansatte farmakonomer er gennemsnitslønnen steget med 5,87 procent fra 2013 til 2014. Det er en meget stor stigning, også set i forhold til andre sammenlignelige dele af det private arbejdsmarked. Sandsynligvis fordi lægemiddelindustrien har haft stor eksportvækst de sidste par år.

Derfor lønstatistik

- Lønstatistikken kan bruges til at holde øje med, om du får det rigtige i løn, fortæller formand Christina Durinck. - Du kan også bruge statistikken til at se, hvad lønniveauet er i det offentlige, industrien og på privat apotek, inden du eventuelt søger en stilling. Eller du kan bruge den i en eventuel lønforhandling.

- Jeg håber, at statistikken vil være et brugbart redskab for alle medlemmer, siger hun og tilføjer, at hvis du har yderligere spørgsmål, står foreningens sekretariat naturligvis til rådighed.

Sig til, hvis du ikke har fået statistikken.

Alle medlemmer har via email fået tilsendt lønstatistikken for 2014. Hvis du ikke har modtaget den, er det, fordi vi ikke har din mail.

Send os en mail på bek@farmakonom.dk, så sender vi en til dig.