nyheds banner

Sundhedsstyrelsen splittes op

Regeringen har besluttet at opsplitte Sundhedsstyrelsen og blandt andet genetablere Lægemiddelstyrelsen og oprette en Styrelse for Patientsikkerhed.

I Farmakonomforeningen hilser formand Christina Durinck ændringerne velkomne: ”Vi kan kun være glade for, at der lægges op til et øget fokus på patientsikkerhed og de sundhedsmæssige forhold for borgerne.”

Også oprettelsen af Lægemiddelstyrelsen falder i god jord: ”Det var led i en spareøvelse, da Lægemiddelstyrelsen blev nedlagt som selvstændig styrelse i 2012. Siden er sagsbehandlingstiderne gået op, og mange erfarne medarbejdere er stoppet. Det er hverken patienter eller industri tjent med. Det er derfor vigtigt, at ministeren sørger for, at der følger ressourcer med ved genetableringen af styrelsen. Lægemiddelsikkerheden skal være i top!”