Farmakonomelever vil ikke nødvendigvis være farmakonomer

De unge er vokset op i en verden, der forandrer sig med ekstrem hastighed. Derfor er det logisk, at unge ikke vælger uddannelse for at blive i et fag hele livet, siger forsker.

Erhvervsforskeren Søren Schultz Hansen, der er ekstern lektor på CBS, havde onsdag den 4. maj en kronik dagbladet Information med titlen ”Ungdommen vil ikke blive til noget”. Som eksempler bruger han blandt andet farmakonomeleverne på Pharmakon, som han har talt med. Her var det tydeligt, at flere af eleverne ikke regnede med, at de skulle blive ved med at være farmakonomer.

Det er ikke fordi, de unge ikke har lyst til at lære spændende ting, men de vil ikke lægge sig fast på en uddannelse, der lukker sig om sig selv. For de unge giver det ikke mening at opstille et mål og gennem slid over flere år at nå det. De forholder sig til, at verden har udviklet sig med kolossal hast i deres levetid. Derfor er der ingen, der kan sige noget om, hvad der er klogt i morgen eller tre år frem i tiden. Og derfor er det fra deres synspunkt klogt at holde sig i bevægelse. Søren Schultz Hansen taler om, at de unge er GPS-styrede i stedet for målstyrede og stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvor skal jeg dreje?” i stedet for ”Hvor skal jeg ende?”.

Farmakonomforeningens formand Christina Durinck kalder undersøgelsen spændende: ”Det gode er, at farmakonomeleverne ligesom resten af de unge vælger ud fra, hvad der interesserer dem. De synes, det er et spændende område. Det dårlige er, at mulighederne for at bevæge sig videre med faget og eksamensbeviset i hånden er ret ringe, hvis man på et tidspunkt finder ud af, at man vil uddanne sig mere.”

Hun mener, at det er afgørende, at farmakonomfaget bliver et bedre springbræt til videreudvikling ved at blive til en professionsbachelor og i øvrigt blive en del af det ordinære uddannelsessystem.

”Farmakonomernes kompetencer er guld værd. De kan gøre en stor forskel mange steder i samfundet, hvilket vi eksempelvis ser på sygehusene og rundt om i kommunerne. Derfor ser jeg det som en vigtig opgave at arbejde for, at uddannelsen bevæger sig sammen med resten af samfundet – så kan det være, at de unge har lyst til at bevæge sig sammen med faget, også i den foranderlige fremtid,” lyder det afslutningsvist fra Christina Durinck.

Du kan læse hele kroniken her.