FIP 2016: 14 faglige farmakonomprojekter

I begyndelsen af september deltog 75 danskere i den farmaceutiske verdenskongres FIP med flere tusind deltagere fra hele verden.

Heraf var ca. 30 danske farmakonomer, som præsenterede i alt 14 farmakonompostere - det største antal nogensinde - med spændende faglige, udviklingsprojekter. 12 af disse projekter deltog med støtte fra Farmakonomforeningen og Udviklingspuljen.

Her er en kort præsentation af de danske postere. Vil du vide mere, så klik på linket ved de enkelte omtaler – og se en pdf-fil af de enkelte postere.

Den samlede reportage fra FIP-kongressen bringes i næste nummer af Farmakonomen, som udkommer den 12. oktober 2016.

 

Empatisk lytning forbedrer lægemiddelbehandlingen

Farmakonomerne Birgitte Andersen, Køge Torvets Apotek, og Susan Isaksen, Ringsted Apotek, præsenterede et projekt om empatisk lytning, som de beskriver som ”en lytten, hvor vi parallelt med at høre på kundens tekst også ser og lytter os ind i kundens følelser”.

Empatisk lytning handler således om, at apotekspersonalet i langt højere grad får fokus på at opfange små, men vigtige kommentarer eller bemærkninger fra kunden, som tilkendegives og derefter omsættes til faglig rådgivning til kunden.

Personalet på de to apoteker blev introduceret og instrueret i at anvende empatisk lytning og nedskrive forløbet.

Projektet var i starten tænkt som en optimering af den medicinske behandling i form af et omsorgssalg, men ud fra observationerne fandt de to farmakonomer ud af, at der også blev opfanget andre problemer. Disse kunne inddeles i fire grupper: Forkert medicinindtagelse og styrke, Lægemiddelrelaterede bivirkninger, Forkert anvendelse af inhalations devices og Optimering af den medicinske behandling. Projektet udviklede sig således undervejs.

Konklusionen er, at anvendelsen af empatisk lytning i ekspeditionsforløbet på de to apoteker har - ud over at give personalet en anden indgang til faglig rådgivning af kunden - også medvirket til at korrigere kundens medicinske behandling, bedre compliance og forbedre kundens livskvalitet.

Se posteren her.

 

Probiotika med positiv effekt på eksem og meget tør hud

På apoteket kommer hver dag rigtig mange kunder med børneeksem (atopisk dermatit) eller meget tør hud, som ønsker råd og vejledning for at mindske generne. Det fik farmakonom Birgitte Skov Søberg, Apoteket Trianglen, til at undersøge mulighederne for at forbedre vejledningen og hjælpen til disse kunder.

Børneeksem (atopisk dermatit) er et stigende problem i samfundet og findes i dag hos 15-20 procent af alle børn og unge. Flere undersøgelser viser, at personer, der lider af atopisk dermatit har forhøjet immunologisk reaktion i slimhinderne og betændelse i mavetarmsystemet. Svækkelse af mavetarmslimhinden ser således ud til at være en medvirkende årsag til atopisk dermatit, og undersøgelser viser, at indtagelse af kosttilskud indeholdende probiotika kan stabilisere tarmfunktionen.

Derfor igangsatte hun en undersøgelse for at afklare om probiotika kunne have en positiv effekt ved denne kundegruppes hudproblemer.

63 patienter deltog i undersøgelsen, hvor alle fik én daglig dosis probiotika over en periode på 8 uger. Deltagerne skulle observere et afgrænset hudområde og registrere hver 14. dag i et online spørgeskema. 36 meldte tilbage på alle fem skemaer.

Resultatet af undersøgelsen viste, at 86 procent af tilbagemeldingerne observerede og indrapporterede en forbedring af deres hudsymptomer i den periode, hvor de indtog probiotika – og at generne over en periode på 8 uger var faldende.

For patienter med eksem synes probiotika at have en bedre effekt end for patienter med meget tør hud, der dog også havde en positiv effekt.

Se posteren her.

Se flyeren her.


Less is more

Farmakonomerne Inge Merete Kjær og Christine Holm Wester, Randers Jernbane Apotek, havde ofte undret sig over, at compliance ikke altid er tænkt ind i ordinationen af dosisdispenseret medicin. De igangsatte derfor et projekt for at finde måder at kommunikere med lægerne på, så dosiskunder får færrest mulige tabletter og dermed bedre compliance.

580 dosiskort blev gennemgået og ved hjælp af et simpelt afkrydsningsskema fik lægen tilsendt forslag til ændringer. Resultatet hos de kunder, hvor lægen godkendte ændringen, blev, at antallet af tabletter blev reduceret med ca. 50 procent.

Sideløbende rettede de henvendelse til pakkeapoteket med ønsker om udvidelse af sortimentet, da det var en forudsætning for en del af ændringerne.

- Ønsket for fremtiden er, at apoteket bliver en bedre sparringspartner for lægerne, så vi, når lægerne sender ændringer til dosis, kan få lov til at lave den bedste compliance for kunden med hensyn til antal tabletter uden yderligere henvendelse til lægen, siger de to farmakonomer.

Se posteren her.

Se flyeren her.

 

Samarbejde mellem sundhedsplejersker og apotek

Farmakonom Charlotte Omme Mogensen og hendes kolleger på Svendborg Løve Apotek oplevede ofte nybagte familier, som stod i skranken og havde fået noget at vide fra sundhedsplejersken - enten noget fagligt eller om et specielt præparat, og hvor de på apoteket ikke helt vidste, hvad de skulle svare eller anbefale.

Samtidig oplevedes også, at sundhedsplejersken ringede til apoteket og forhørte om præparater, indholdsstoffer i præparater, priser m.v.

En kontakt til kommunen mundede ud i et projekt om et samarbejde med sundhedsplejerskerne om at udarbejde en liste målrettet børnefamilier med anbefalinger blandt andet fra Sundhedsstyrelsen, egne erfaringer samt et udvalg af apotekets produkter, som alle parter kunne stå inde for. Efterfølgende blev også byens andet apotek inddraget i samarbejdet.

Tilbagemeldinger fra sundhedsplejerskerne på ”børnelisten” har været meget positive. Det har lettet deres arbejde med at vejlede nybagte forældre – og også apoteket har stor glæde af listen.

Se posteren her.

 

KOL-patienter og rådgivning om medicinsk ernæring

Efter at have deltaget i et foredrag om KOL-patienter og medicinsk ernæring blev det tydeligt for farmakonom Theresia Treschow-Kühl, Aabenraa Løve Apotek, at apoteket har mere viden på ernæringsområdet, end der kommer ud til kunden.

Det oplevedes også i forbindelse med TPI-sundhedsydelsen, som apoteket har arbejdet målrettet med igennem flere år. I TPI-samtalen om, hvordan man bruger inhalationsdevices, ønskede kunden ofte også at tale om andre aspekter af deres sygdom.

Derfor igangsatte hun et projekt med fokus på KOL-patienter og behovet for samtaler med disse omkring vægttab, ernæring og ernæringsprodukter.

Projektets konklusion lød, at der vurderes et behov for at udvide TPI-samtalen, når det gælder KOL-patienter, så apotekets store viden om medicinsk ernæring og ernæringsprodukter også kan komme denne patientgruppe til gode.

Se posteren her.

 

Specifik spørgeteknik til astmatikere

Rigtig mange astmapatienter tager ikke deres medicin korrekt. Manglende compliance er således en hyppig årsag til behandlingssvigt hos astmatikere. En undersøgelse viser, at kun ca. 50 procent af lægemidlerne bliver taget korrekt ved kroniske sygdomme.

Også på apoteket opleves, at nogle kunder kun tager deres forebyggende medicin, når de mærker symptomerne.

Det fik farmakonom Stine Lindrup, Frederikssund Apotek, til at igangsætte et projekt for at finde ud af, om apoteket har mulighed for at hjælpe astmapatienter til bedre compliance.

Konklusionen af projektet viser, at apotekspersonalet med en lille ændring i spørgeteknikken under rådgivningen kan ændre mange astmatikeres adfærd i forhold til brug af astmamedicin. Ved at stille meget specifikke og målrettede spørgsmål om for eksempel konkret dosering for den enkelte patient opfanges mange flere patienter, der ikke ved, hvor vigtigt det er at tage deres medicin, som lægen har anvist – og gøre det hver dag.

Se posteren her.

 

Godt samarbejde mellem asylcenter og apotek

På Fredericia Løve Apotek oplevede farmakonomerne Trine Brandsborg Andersen og Malene Nielsen (nu Tjaldurs Apotek) ofte sprogbarrierer, når de stod over for en asylansøger i skranken – til stor frustration for både asylansøgeren, asylcentret og apoteket.

Det fik de to farmakonomer til at igangsætte et projekt, som skulle munde ud i værktøjer til at forbedre kommunikationen mellem parterne, forbedre asylansøgerens oplevelse af at komme på apoteket og gøre apotekspersonalet mere sikre i at ekspedere recepter til asylansøgerne.

Projektet resulterede blandt andet i en flyer med et afkrydsningsskema med relevant information til apoteket, som skulle udfyldes af asylcentrets personale, gives med beboeren og afleveres til apotekspersonalet – og derved gøre det lettere for apoteket at finde den receptpligtige medicin. Flyeren indeholdt også navn, adresse og telefonnummer på apoteket samt et vejkort, som viste beboeren vej fra asylcentret til apoteket. Derudover indeholdt flyeren en urskive uden visere, så asylcentret kunne påtegne tidspunktet for, hvornår medicinen var klar til afhentning på apoteket.

Projektet har fungeret over al forventning. Asylcentret har oplevet et markant fald i opringninger fra apoteket og færre problemer omkring udlevering af medicin og andre varer. Og apoteket har oplevet, at det er meget nemmere at finde recepterne, ligesom de har oplevet en langt større tilfredsstillelse ved at sende en asylansøger afsted med deres medicin.

Se posteren her.

 

Vaccination på apoteket

I 2015 startede apotekerne i Danmark med at tilbyde vaccination som en ny sundhedsydelse i samarbejde med Sikkervaccination.dk. Vaccinationerne bliver foretaget af certificerede farmakonomer og farmaceuter på det lokale apotek.

Det fortalte farmakonom Camilla Lindeblad, Dalgas Boulevard Apotek, om på sin poster. Dalgas Boulevard Apotek var et af de første apoteker, der tilbød ydelsen. Apoteket tilbyder to former for vaccination, dels influenza- og dels rejsevaccination.

Influenzavaccination tilbydes patienter med speciel sundhedsrisiko og kan foretages uden forudgående aftale. Influenzavaccination foretages af en farmakonom eller farmaceut, som er godkendt hertil af Sikkervaccination.dk.

Ønsker kunden vaccination forud for en rejse skal der bookes en aftale med en farmakonom eller en farmaceut, som har været igennem en uddannelse og er blevet certificeret af Sikkervaccination.dk. Ved konsultationen vil den certificerede afdække, hvilke vacciner patienten behøver før afrejsen, rådgive herom og til sidst vaccinere patienten.

På Dalgas Boulevard er seks farmakonomer godkendt til at foretage influenzavaccination – og to er certificerede til rejsevaccinere.

Tilbagemeldingerne fra kunderne er, at de er meget tilfredse med den nye sundhedsydelse.

Pr. 1. oktober 2016 tilbyder 85 apoteker influenzavaccination, heraf tilbyder 15 apoteker også rejsevaccination.

Se posteren her.

 

Håndhygiejne og god adfærd i forbindelse med sygdomme

Farmakonom Peter Eli Bolther, Kolding Løve Apotek, har gennemført et projekt, som sætter fokus på håndhygiejne og god adfærd i forbindelse med sygdomme.

Med sit projekt ville han for det første finde ud af, om befolkningen overhovedet ved, hvor vigtig god håndhygiejne og god sygdomsadfærd er i kampen for at undgå infektioner og andre smitsomme sygdomme. For det andet ville han finde ud af, om virksomheder tilbyder sine ansatte undervisning inden for området – eller om der er afsat midler til at gennemføre denne undervisning af medarbejderne.

Hvis undersøgelsen viste, at der var afsat penge til denne undervisning, ville der være god basis for at tilbyde et træningskursus i håndhygiejne og god adfærd i forbindelsen med smitsomme sygdomme – som en sundhedsydelse fra apoteket.

Konklusionen på projektet er, at befolkningen generelt er klar over, at god håndhygiejne er vigtig, men kun 10 procent har fået uddannelse/træning i det.

Samtidig viste undersøgelsen, at firmaer og virksomheder er villige til at afsætte de nødvendige penge til træningskurser, så deres ansatte kan få en ordentlig introduktion til god håndhygiejne og adfærd i forbindelse med sygdomme.

Næste fase i projektet bliver at udvikle et træningsprogram, som skal testes af virksomhederne.

Se posteren her.

 

Måling af langtidsblodsukker som ny sundhedsydelse

Diabetes er en af de hurtigst voksende sygdomme. Det anslås, at 300.000 ud af 5 mio. danskere lider af type 2 diabetes. Regelmæssig måling af langtidsblodsukkeret (HbA1c) giver overblik over behandlingen. Derfor får lægerne i København betaling for 4 målinger pr. diabetiker pr. år.

Farmakonomerne Lone Herreholm og Gyrithe Heegaard samt farmaceut Camilla Lauemøller fra Steno Apotek ville gerne undersøge, om diabetikere fik foretaget disse kontrolmålinger, og hvordan de fik resultatet af målingerne. Samtidig ville de gerne synliggøre, hvad apoteket kan tilbyde i den forbindelse – og tilbød derfor gratis tests til de involverede diabetikere i projektperioden.

Flere af de interviewede var meget positive over for denne service på apoteket. De udtrykte glæde over bekvemmeligheden og håbede, at denne sundhedsydelse kunne blive indført på alle landets apoteker. De fleste følte det ubelejligt at skulle kontakte lægen for en måling. Nogle vidste ikke engang, at de skulle have målt deres HbA1c regelmæssigt. Nogle var også af den opfattelse, at når de blev medicineret for deres diabetes, var det nok og tænkte ikke på konsekvenserne af eventuelle følgesygdomme, som en dårlig reguleret diabetes og ikke mindst rygning kan medføre.

- Det er her vi blandt andet også kan være med til at gøre en forskel, påpeger de to farmakonomer.

I sidste ende var målet med projektet at udrede om måling af langtidsblodsukker med fordel kunne implementeres som en ny sundhedsydelse på apoteket.

45 type 2 diabetikere deltog i undersøgelsen. De tre projektmagere er ikke i tvivl om, at denne sundhedsydelse vil være relevant at tilbyde fremadrettet. De peger på, at resultaterne sikkert ville være faldet forskelligt ud andre steder i landet. Det, at lægerne får betaling for målingerne her i København, influerer helt klart på resultatet.

Se posteren her.

Hele projektrapporten findes på Farmakonomforeningens hjemmeside under Udviklingspuljen.

 

Interesse for mobilt TPI på Færøerne

Farmakonomerne Gudrid Holm og Kristina Jacobsen, Tjaldurs Apotek, har tit oplevet, at lægerne i Torshavn noterer ”giv instruktion”, når de udskriver astma- og KOL-medicin. Samtidig har apoteket dagligt mange forsendelser til kunder, der får lægemidler for astma og KOL. Det fik dem til at stille sig spørgsmålet om, hvilken viden apotekets forsendelseskunder mon får og har behov for i forbindelse med anvendelse af præparaterne og de forskellige devices, og om der var basis for at starte sundhedsydelsen mobilt TPI på Færøerne.

Det blev starten på et projekt, hvor der blev sendt spørgeskemaer ud til 130 relevante kunder, som blandt andet blev spurgt om, hvor de fik deres viden fra, og hvornår de sidst havde fået tjekket deres inhalation. Lægerne blev informeret om projektet og spurgt, om de - hvis ydelsen var en mulighed - ville have den i deres område. To af seks lægehuse svarede med det samme ja, et tredje viste efterfølgende interesse for muligheden.

Konklusionen på projektet lød, at der både er et behov (34 procent) og en interesse (64 procent) for mobilt TPI på Færøerne, og at ydelsen kan være med til at sikre, at kunderne får optimal udnyttelse af deres astmamedicin.

At indføre sundhedsydelsen vil også være med til at styrke samarbejdet mellem læger og apotek, gøre apoteket mere synligt i lokalområderne – og ikke mindst styrke interessen blandt farmakonomer for at blive TPI-certificeret.

De to farmakonomer vil nu undersøge muligheden for at få støtte fra to færøske fonde, så de kan prøvekøre projektet mobilt TPI på Færøerne – og på den baggrund få endnu mere information, som de så kan præsentere for Heilsutrygd, som er den færøske sundhedsforvaltning.

Se posteren her.

 

Fokus på mål og systematik

Ved indførslen af driftsmålstyring på Region Hovedstadens Apotek i 2015 fik farmakonomerne Rosa Hassan og Lise Thougaard Wennick den idé at igangsætte et projekt for på den måde at forberede sig optimalt til implementering af driftsmålsstyringen og samtidig få indflydelse på de mål, der fremover skulle arbejdes med i afdelingen – Indkøb & Homecare (IK). Dette projekt blev præsenteret af Rosa på en poster.

Arbejdsopgaven i IK er primært at finde alternativer til lægemidler ved restordrer. Fokus i projektet har derfor været på at finde nøgletal (Key Performance Indicators, KPI) i forhold til restordrer og andre relevante opgaver i afdelingen.

Projektet har resulteret i en målstyringstavle med målepunkter og nøgletal, der i høj grad giver mening for den enkelte medarbejder, afdelingen og sygehuset og samtidig bidrager til at højne værdien for afdelingen. De opstillerede kriterier er således i overensstemmelse med sygehusets overordnede strategi, og de skal være accepteret af alle.

Afdelingen bruger tavlen i det daglige arbejde, og den hjælper med at holde fokus på de enkelte mål og sikrer en systematisk gennemgang af de forskellige arbejdsopgaver ud fra disse to kriterier:

- IK køber medicin til fordelagtige priser. Det kan gøres ved at gennemgå og evaluere kontrakter og tender fra leverandører og andre forhandlere for at opnå bedre priser.

- IK kan strømline deres arbejdsprocedurer ved at analysere restordrer og for at minimere kundens oplevelse af forsinket ordre.

Se posteren her.

 

Find lægemidlet uden for åbningstiden

Farmakonomerne Jette Andrup Jakobsen og Pia Madsen, OUH Sygehusapotek Fyn, har arbejdet med et projekt, som hjælper sundhedspersonalet med hurtigt at finde ud af, om de kan låne et manglende lægemiddel på et andet af sygehusets 100 afsnit.

En analyse i 2013 havde vist, at ca. 55 procent af alle akutte henvendelser (dvs. henvendelser uden for sygehusapotekets åbningstid) var henvendelser til rådighedsvagten om, hvor et manglende lægemiddel kunne lånes. Det var baggrunden for et projekt, som de to farmakonomer udviklede i samarbejde med en it-designer.

Helt enkelt går det ud på at indtaste det generiske lægemiddelnavn og så vælge form og styrke, hvorefter der fremvises en liste over de afdelinger, som har det ønskede lægemiddel.

Efter lanceringen af projektet i 2014 blev der observeret et fald på 62 procent i antallet af akutte henvendelser til rådighedsvagten og en direkte besparelse på 8.250 euro.

Efter integrering på alle sygehusets afdelinger er der kun blevet registreret ganske få opkald vedrørende lån af medicin.

Posteren er desværre ikke tilgængelig.

 

En dansk farmakonoms kernekompetencer

Hvad adskiller en dansk farmakonom fra andre landes pharmacy-technicians – både hvad angår uddannelse og kompetencer? Det kunne man finde svar på, hvis man besøgte den poster, som farmakonom Ann Moon Raagaard, Farmakonomforeningen, præsenterede.

Her fortalte hun om danske farmakonomer og de kernekompetencer, som farmakonomer tilegner sig via farmakonomuddannelsen.

Posteren gav også et godt overblik over, hvor farmakonomer finder deres job, og hvilke arbejdsområder de varetager i de forskellige sektorer.

Se posteren her.

Se flyeren her.