Har du mere ferie tilbage?

Hvis du ikke har fået afholdt al din ferie endnu, så har du ret til at gøre det inden 1. maj 2016.

Ferieåret er skævt i forhold til kalenderåret, så derfor markerer 1. maj begyndelsen på det nye ferieår. Din arbejdsgiver kan også kræve, at du får afholdt din ferie. Hvis arbejdsgiveren vil have at ferien skal afholdes, skal placeringen af ferien være varslet mindst en måned i forvejen.

Det er også muligt at overføre op til to ugers ferie til næste ferieår, der løber fra 1. maj 2016. Dette gælder for farmakomomer ansat i staten, regioner, kommuner, industrien og på apoteker.

Hvis du skal have overført ferie kræver det, at der bliver lavet en skriftlig aftale mellem dig som farmakonom og din arbejdsgiver. For farmakonomer ansat på private apoteker, skal der anvendes en særlig blanket, der ligger på medlemsnettet.apoteket.dk.