Hvem vil DU have som næstformand?

Tre kandidater kæmper lige nu om at blive Farmakonomforeningens næstformand. Har du husket at stemme på din foretrukne kandidat?

Næstformanden er en vigtig del af Farmakonomforeningens politiske ledelse, har sine selvstændige ansvarsområder og arbejder tæt sammen med formanden. Med posten som næstformand følger derfor et stort ansvar for landets farmakonomer. De tre kandidater er Betina Andersen (Østerbro Apotek), Rosa Hassan (Region Hovedstadens Apotek) og Sanne Hee Johansen (Sygehusapotek Fyn). Du kan læse kandidaternes opstillingsgrundlag her.

Remindermail med pinkode
Afstemningsmaterialet er blevet sendt elektronisk til de stemmeberettigede medlemmer af Farmakonomforeningen. Hvis ikke foreningen har din emailadresse, eller din mailboks af en eller anden grund ikke har kunnet tage imod mailen, så vil du have fået tilsendt et brev med stemmemateriale. Hvis du ikke har fået stemt, ikke har fået et brev og ikke kan finde mailen i din indbakke, så fortvivl ikke – der vil onsdag i uge 41 blive sendt en remindermail ud med adgangskode og link til såvel afstemningen som til kandidaternes opstillingsgrundlag. Tjek evt. din spamfilter da mailen kan være endt her. Og husk at gøre brug af din ret til at vælge, hvem der skal være din næstformand.