Kritik på Facebook

Vi oplever i øjeblikket kritik i en Facebook-gruppe om valget til Pensionskassen for Farmakonomer. Gruppen er oprettet af Farmakonomforeningens tidligere formand.

Debatten i gruppen er langt fra den tone, vi ønsker os for en demokratisk debat, hvilket er en af grundene til, at vi afstår fra at kommentere på den. Vi vil i stedet koncentrere os om den kommende opgave omkring vores valg.

Som medlem af en professionel bestyrelse har man et bestyrelsesansvar, som foreningens formand, Christina Durinck, er forpligtet til at efterleve. Hun derfor hverken kan eller må kommentere personsager eller bestyrelsesanliggender.

Vores fokus i forhold til valget i pensionskassen er:  
1) at sikre den nødvendige professionalisering af arbejdet i pensionskassen, så det lever op til de stigende krav fra myndighederne såvel som god og professionel selskabsledelse.

2) at ældre såvel som yngre farmakonomer kan være fuldstændig sikre på, at vi løbende gør, hvad vi kan for sikre et godt udbytte af pensionsmidlerne, så deres pensioner bliver ved med at være gode.

3) at sikre at farmakonomernes pensionsvilkår følger samfundsudviklingen, så pensionerne kommer medlemmerne til gode i pensionsprodukter, der matcher deres livsvilkår.

Vi fokuserer på at skabe et godt valg, og ser frem til at pensionskassen fremsender valgmateriale. Vi håber, at alle medlemmer nøje vil studere det fremsendte materiale og på den baggrund afgive deres stemmer.

Eventuelle praktiske spørgsmål til valget kan rettes til Pensionskassen for Farmakonomer, pension@farmakonompension.dk.