Medlemsmøder – kom og tag del i debatten

Hvad skal din forening arbejde for i de næste fire år? Og hvem skal udgøre formandskabet i foreningen?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, hvis du deltager i efterårets medlemsmøder.

Som optakt til Farmakonomforeningens kongres i november bliver der i løbet af efteråret afholdt medlemsmøder. Her vil du blandt andet kunne høre nærmere om, hvad foreningen gør for dig og dine kolleger. Samtidig ved vi allerede nu, at der bliver kampvalg til posten som Farmakonomforeningens næstformand, da der er mere end én kandidat, der stiller op. Derfor håber vi, at medlemmerne på møderne kan møde alle kandidater til formandskabet.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og kom og tag del i en god debat. Medlemsmøderne holdes i alle regioner, for at sikre, at så mange medlemmer som muligt har mulighed for at deltage, og har altså ikke noget at gøre med foreningens opdeling i regioner og sektioner. Hvis du er offentligt ansat eller ansat i industrien, skal du derfor blot tilmelde dig mødet i den region, der passer dig geografisk.

Der er tilmeldingsfrist senest en uge før det enkelte møde!

Se hvornår der er medlemsmøde i din region, og tilmeld dig her:


Region Sjælland
Mandag den 26. september 2016 kl. 18.15 - ca. 21.00
Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved

Region Hovedstaden
Onsdag den 28. september 2016 kl. 18.00 - ca. 21.00
Farmakonomforeningen, Skindergade 45-47, 1159 København K

Region Syddanmark
Mandag den 3. oktober 2016 kl. 18.15 - ca. 21.00
Hotel Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding

Region Midtjylland
Tirsdag den 4. oktober 2016 kl. 18.15 - ca. 21.00
Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C

Region Nordjylland
Onsdag den 5. oktober 2016 kl. 18.15 - ca. 21.00
Skydepavillonen, Sdr. Skovvej 30, 9000 Aalborg