Den 1. april stiger lønnen for apoteksansatte med 1,23 procent.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne blev det aftalt, at lønnen for apoteksansatte skal stige den 1. april 2017.

For alle farmakonomer og elever der er ansat på privat apotek, betyder det, at løntrin samt souschef- og filialledertillæg stiger med 1,23 procent.

På grund af den aftalte reguleringsordning, hvor lønstigningerne læner sig op ad statens ordning, betyder det, at løntrin og de nævnte tillæg pr. 1. april 2017 afviger fra de beløb, parterne forventede - og som står i overenskomsten. De reelle beløb afviger mellem 122 og 140 kr. pr. måned ved ansættelse på fuld tid.

”Selvom beløbene er lavere end forventet, har vi stadig opnået en højere lønstigning end, hvis ikke vi havde lavet en aftale med Danmarks Apotekerforening om reguleringsordning”, udtaler formand Christina Durinck.

De gældende løntrin og tillæg kan du se HER.