Få styr på lønnen

Ved du, hvordan lønniveauet er på dit arbejdsområde? Og ved du, hvordan din løn ligger i forhold til niveauet? Nu kan du blive klogere på løn ved hjælp af Farmakonomforeningens lønstatistik.

Brug lønstatistikken
Lønstatistikken laves eksklusivt for foreningens medlemmer og giver et nuanceret billede af, hvordan lønningerne på tværs af alle farmakonomers ansættelsesområder så ud i september 2016. Den kan derfor give dig et godt udgangspunkt både før den årlige lønforhandling, eller hvis du overvejer et jobskifte.

Skriv hvis mailen ikke er nået frem
Lønstatistikken er sendt pr mail til alle Farmakonomforeningens medlemmer, der ikke er elever eller passive medlemmer (pensionister, efterlønnere eller ansat uden for faget). Hvis mailen ikke er kommet frem til dig, så henvend dig til foreningens sekretariat på ff@farmakonom.dk og få den tilsendt.