Fagligt netværk for farmakonomer ansat i privat lægepraksis

Farmakonomforeningen oplever en større interesser for farmakonomernes kompetencer i privat lægepraksis.

De praktiserende læger er blevet mere opmærksomme på farmakonomernes kompetencer. Men der er ofte ikke ansat mere end én i den enkelte praksis, hvorfor farmakonomer ikke har et netværk indenfor deres egen faggruppe at sparre med.

Farmakonomforeningen afholder derfor et første møde, med henblik på at understøtte netværksdannelse.

Formålet med netværket er at give farmakonomer i privat lægepraksis mulighed for at videndele og udveksle erfaringer om jobbet og de daglige opgaver og ikke mindst at tilbyde et fagligt fællesskab.

Har du lyst til at vide mere om farmakonomer ansat i privat lægepraksis, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. 3312 0600 eller faglig konsulent Mette Amund Henriksen på mail mah@farmakonom.dk