Guide: Sådan skriver du et konferenceabstract

Farmakonomforeningen har bedt lektor Anton Pottegård om at udarbejde en guide om, hvordan man skriver et konferenceabstract.

- Formålet med guiden er at gøre det lettere - og forhåbentligt sjovere - for farmakonomer, som har gennemført et projekt, at skrive et konferenceabstract, siger formand Christina Durinck. – Teksten er målrettet farmakonomer, som deltager på FIP-kongressen, men vil også kunne bruges til andre konferencer.

I guiden findes – ud over en masse gode råd – også en oversigt over, hvor du kan få mere hjælp. Blandt andet er det muligt via Farmakonomforeningen at få hjælp til at skrive abstractet i samarbejde med Anton Pottegård.

Guiden kan rekvireres ved henvendelse til Moon Raagaard, amr@farmakonom.dk, tlf. 2336 1683, i Farmakonomforeningens sekretariat.