Næstformand træder tilbage

Næstformand i Farmakonomforeningen Sanne Hee Johansen har besluttet at trække sig fra posten.

Baggrunden er, at det har været svært at få arbejdstiden på sit lederjob på Odense Universitets Hospital til at gå op med de ønsker, som foreningens hovedbestyrelse har lagt for dagen.

Farmakonomforeningens hovedbestyrelse vil træde sammen inden for nærmeste fremtid og planlægge valg af ny næstformand.

Da der er mere end 1 år tilbage af valgperioden, skal der ifølge vedtægterne afholdes nyvalg af næstformand for den resterende valgperiode indtil næste kongres.