Vagterne er nu fordelt - men hvad indebærer den nye vagtordning?

Nu er apotekernes vagtordning faldet endeligt på plads, og den er klar til at træde i kraft 1. januar 2018.

De principper, der er aftalt i forhold til den nye vagtordning, går i store træk ud på følgende:

Steno Apotek bliver nationalt, døgnåbent vagtapotek. Vagten vil være farmaceutbemandet og skal primært rådgive andre sundhedspersoner og borgere om lægemidler. Vagten skal også medvirke under eksempelvis nationale epidemier.

Tre kategorier af vagtapoteker
Vagtapotekerne opdeles i kategori A, B og C. Følgende principper gælder:

Kategori A

De skal have åbent kl. 6 – 24 og skal være farmaceutbemandede. De fungerer samtidig som bagvagt for de kategori B og C apoteker, der vælger at bemande vagten med farmakonomer.

Kategori B

Skal have åbent kl. 8 – 21, lørdage 8-9 + 18-21 og søn- og helligdage kl. 10-15. De kan bemandes med farmaceuter eller farmakonomer efter eget valg, men der gives et større tilskud, hvis de udelukkende bemandes med farmaceuter.

Kategori C

Skal have åbent kl. 8 – 19, på lørdage kl. 8-9 og 16-18 og på søndage kl. 10-13. De kan bemandes med farmakonomer (eller farmaceuter).

Udlevering af nødvendige lægemidler mellem kl 24 og 06 varetages af regionerne.

Det betyder, at tilkaldevagterne er afskaffet i den nye model, så vagten bliver varetaget på apoteket og bliver honoreret efter overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, jf. §9.

Farmakonomer, der varetager vagtforpligtelsen, er ikke omfattet af reglerne om delt arbejde og minimumsarbejdstid.


Farmakonomer kan stadig have vagt
Ændringerne på apotekernes vagtordning skulle egentlig være trådt i kraft ved indgangen til 2017. Men planerne måtte tilbage på tegnebrættet, blandt andet fordi politikerne oprindeligt slet ikke havde tænkt, at farmakonomerne skulle indgå i vagten. 

 - Selvom vi ved, at ændringen får konsekvenser for de farmakonomer, der ikke længere kommer til at varetage vagten, så er vi glade for, at det lykkedes at få det til at gå op for alle, at farmakonomerne er vigtige for at få vagtordningen til at fungere, lyder det fra Farmakonomforeningens formand, Christina Durinck.

 

Oversigt vagttjeneste

Nationalt døgnapotek

Steno Apotek

A

Glostrup Apotek

Sønderbro Apotek

Lyngby Svane Apotek

Roskilde Dom Apotek

Aalborg Budolfi Apotek

Aarhus Løve Apotek

Randers Sønderbro Apotek

Odense Apoteket Ørnen

Esbjerg Krone Apotek

B

Rønne Apotek

Hillerød Frederiksborg Apotek (med farmaceutbemanding)

Holbæk Løve Apotek

Næstved Svane Apotek (med farmaceutbemanding)

Hjørring Løve Apotek

Herning Løve Apotek

Horsens Løve Apotek (med farmaceutbemanding)

Viborg Svane Apotek

Holstebro Svane Apotek

Svendborg Løve Apotek

Kolding Sønderbro Apotek (med farmaceutbemanding)

Sønderborg Jernbane Apotek

Vejle Løve Apotek

Silkeborg Svane Apotek

C

Rådhusapoteket Helsinge

Helsingør Axeltorvs Apotek

Nakskov Løve Apotek

Vordingborg Apotek

Kalundborg Svane Apotek

Slagelse Rådhusapoteket

Køge Torvets Apotek

Nykøbing Falster Svane Apotek

Nykøbing Sj. Apotek

Thisted Løve Apotek

Hobro Apotek

Frederikshavn Løve Apotek

Nykøbing Sct. Clemens Apotek

Skagen Apotek

Grenå Apotek

Skive Løve Apotek

Ringkøbing Apotek

Tønder Løve Apotek

Aabenraa Løve Apotek

Grindsted Apotek

Vejen Apotek

Marstal Apotek

Rudkøbing Apotek

Fredericia Axeltorv Apotek

Ringsted Apotek