Du skal have løn for den tid, du arbejder

Der hersker desværre nogle steder den fejlopfattelse, at gammelt købmandsregnskab (hvor man kun tæller i hele, kvarte og halve) også gælder ved beregning af arbejdstiden på privat apotek.

Lad os en gang for alle mane den i jorden: Man skal have løn for de minutter, hvor man er på arbejde - uanset om ens arbejdstid slutter 17.10 eller starter 8.55. Der skal derfor hverken rundes op eller ned i hele, kvarte og halve, men sammentælles i minutter.

Systemet kan godt regne i minutter
Vi har fået bekræftet i lønadministrationen, at STAFF sagtens kan regne med minutter, men at nogle apotekere kan have sat STAFF op til at regne i kvarte, halve og hele. Såfremt I har sådan en opsætning, bør dette ændres, hvis I arbejder i forskudte minutter således, at I får løn for al den tid, I går på arbejde.