En forsøgsordning uden forsøg

Den fire-årige forsøgsordning med medicinsk cannabis er lavet helt uden retningslinjer og indberetningspligt, siger psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom til Farmakonomen.

Siden 1. januar 2018 har læger kunnet udskrive recepter på cannabisprodukter under en fireårig forsøgsordning. Produkterne er ikke testet for virkninger og bivirkninger i kontrollerede forsøg ligesom anden godkendt medicin.
Medicinsk cannabis (MC) kan indeholde de euforiserende stoffer THC, CBD og andre såkaldte cannabinoider.
Apotekerne har tilladelse til at sælge en række MC-produkter, men de er ikke testet af myndighederne. Cannabisprodukterne findes som plantedele til te/inhalation, som olier, i kapsler, tabletter og i mundspray. Apotekerne kan ligeledes fremstille deres egen cannabismedicin efter lægens anvisning til en specifik patient.
Danske læger bestemmer selv, om de vil udskrive medicinsk cannabis på recept, men Lægeforeningen fraråder medlemmerne at gøre det, begrundet med utilstrækkelig viden om virkningerne.

 

I de millioner af år mennesket har været under udvikling, har naturen på den mest geniale måde udstyret os med organer, væsker og receptorer, der på forunderlig vis styrer os igennem lange liv med alskens mekanismer. Bortset fra blindtarmen, som ingen vigtig funktion har, er der nemlig – sagt med psykiater Henrik Rindoms ord – en mening med tingene.

– Men hvad fornuften bag det hele er, og hvorfor det giver mening, det er forskningens område. Også når det kommer til medicinsk cannabis, forklarer Rindom, der til daglig arbejder i Stofrådgivningen i København med speciale i alkohol- og stofmisbrug.

– For eksempel har vi mennesker nogle receptorer i hjernen, som hjernens endorfiner aktiverer. Stoffet morfin virker på de samme receptorer og giver dermed en god smertestillende virkning.

 

Kroppens cannabinoide stofskifte
I mange år har vi kendt til, at cannabis aktiverer en særlig receptor i hjernen, kaldet cannabis receptor type 1 (CB 1). Men, som Henrik Rindom siger:

– CB1 er jo ikke lavet for, at vi kan ryge os skæve i hash.

Det er først inden for de sidste 20 år, at vi har fundet det stof (anadamid), hjernen selv laver, der aktiverer CB1. Og i dag forskes der rigtig meget i, hvilke funktioner hjernens cannabinoide system har.

– Det afgørende er, at selvom medicinsk cannabis har en positiv effekt på en række lidelser, så har vi ikke endeligt klarlagt mekanismen, fortæller han. – For eksempel ved vi ikke, hvorfor medicinsk cannabis har en smertestillende effekt. Er det fordi cannabis har en beroligende effekt, så vores subjektive oplevelse af smerte ændres? For hvad hvis det er sådan, at hash har en psykisk beroligende og distancerende effekt, hvorefter man får en mere ligegyldig indstilling og oplevelse af smerte?

– Det ved vi simpelthen ikke, siger Henrik Rindom.

 

Uforstående ordning
Og selvom misbrugseksperten er med på, at det er interessant, at vi selv har systemet i kroppen, kender man fortsat ikke virkningsmekanismerne bag, og derfor er han uforstående over for forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

– Med udgangspunkt i det vi ved, og det som National Academy (se ramme på forrige side) har offentliggjort, så synes jeg, det er taget fuldstændigt ud i det blå med et pennestrøg at lave en forsøgsordning med medicinsk cannabis, uden at en eneste har rejst en diskussion, om ikke det var relevant først at spørge dem, der har forstand på medicin, siger Henrik Rindom.

– Der er ikke lavet nogle retningslinjer for projektet, og det er en gåde, hvorfor man – hvis man beslutter en medicinsk forsøgsordning – ikke som minimum beslutter, at der skal indsamles information om virkninger og bivirkninger, når der ordineres medicinsk cannabis, fortsætter han.

– Når man laver en forsøgsordning, er det jo alletiders chance for at indsamle data og dokumentation. Men denne forsøgsordning er lavet helt uden retningslinjer og uden indberetningspligt, slutter Henrik Rindom.

 

GODE RÅD I SKRANKEN
Flere farmakonomer har efterspurgt viden om og vejledning i, hvordan de bedst rådgiver patienter med recept på medicinsk cannabis. Henrik Rindom har på et medlemsmøde for farmakonomer på Sydsjælland været med til at ruste apotekets ansatte.

– Vi har aldrig set nogen, som er døde af en overdosis cannabis. Den dødelige dosis af hash kendes ikke, fortæller han.

– THC-olie er den psykoaktive komponent, som man bliver sløv af, hvilket man ikke bliver af CBD-olie. THC-olier bør man derfor være tilbageholdende med at give til unge, forklarer Henrik Rindom.
Herudover er der særligt fire områder, farmakonomer skal være opmærksomme på, når de rådgiver om medicinsk cannabis.

  1. Der er en lille fraktion af borgere, der første gang, de har prøvet at ryge en joint, bliver psykotiske (hvilket Henrik Rindom oplever i Stofrådgivningen). Det er fremfor alt på THC-produktet, der skal være skærpet opmærksomhed – og specielt i forhold til unge.
  2. Da man lægefagligt ikke har meget viden om disse MC-produkter, råder han farmakonomer til at gøre patienten opmærksom på, at hvis man ikke personligt oplever at få en god virkning af stoffet, så skal han eller hun ikke tage det.
  3. Endelig skal man tage medicinsk cannabis lidt ad gangen og afvente virkningen.
  4. Man skal opfordre patienterne til at notere virkninger og bivirkninger og gøre dem opmærksomme på, at hvis man har fået ordineret medicinsk cannabis, og lægen vurderer, at det er forsvarligt, at man kører bil, mister man ikke sit kørekort.

Det allerbedste råd er ifølge Henrik Rindom, at man skal undlade at bruge medicinsk cannabis, hvis man ikke oplever en klar, subjektiv, positiv virkning.

 

DET VED VI
I januar udgav National Academy på opfordring fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) en ca. 400 sider lang rapport, som gennemgår stort set al videnskabelig forskning vedrørende medicinsk cannabis.

Konklusionen er, at der er tre områder, hvor det er videnskabeligt bevist, at medicinsk cannabis har en positiv effekt (evidens):

  1. Den første (og hvor evidensen er stærkest) er som kvalmestillende middel for cancerpatienter i kemoterapi.
  2. Den anden er på de muskelspasmer, som patienter med multipel sklerose lider af.
  3. Den sidste er på neuropatiske smerter – smerter, hvor der er skade på nervebanerne.

Andre spasmer som for eksempel ved epilepsi har medicinsk cannabis tilsyneladende også en positiv effekt på, men her er ingen entydig evidens.

 

LÆGEMIDDESTYRELSEN: FRARÅDER BEHANDLING MED MEDICINSK CANNABIS
Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det blandt andet, at “da der er tale om behandling med ikke godkendte lægemidler, eksisterer der ikke den omfattende information og dokumentation for medicinsk cannabis, som det er tilfældet ved godkendte lægemidler.

Selvom der er en omfattende videnskabelig litteratur om medicinsk cannabis, findes der kun få kontrollerede kliniske forsøg af tilstrækkelig høj kvalitet. Oftest er medicinsk cannabis sammenlignet med placebo i relativt små kliniske forsøg og næsten aldrig med en aktiv komparator. Evidensen for virkning og sikkerhed er dermed begrænset og i de fleste tilfælde utilstrækkelig. Læger har således ikke et tilsvarende grundlag for vurdering af mulig behandling med medicinsk cannabis.”

Videre hedder det: “Lægemiddelstyrelsen fraråder behandling med medicinsk cannabis.

Vejledningen skal således ikke ses som en egentlig behandlingsvejledning, men alene som et redskab som lægen kan støtte sig til ved stillingstagen til ordination. Det skal endvidere bemærkes, at specifikke anvisninger om dosering og behandlingslængde falder uden for denne vejlednings rammer.”