nyheds banner

Farmakonomer fejres verden over

Tirsdag den 16. oktober fejres Pharmacy Technician Day på sociale medier over hele verden. Og du kan nemt være med!

Meningen med dagen er at vise farmakonomers faglighed, hvilken rolle farmakonomer spiller i sundhedsvæsenet, og hvordan det kommer patienter og medicinbrugere til gode.

På Facebook er det muligt at tilføje en ramme til sit profilbillede. Klik "Opdater" på dit profilbillede, vælg "Tilføj ramme" og søg blandt rammerne efter “Pharmacy Technician Day.” Når du har tilpasset rammen til dit profilbillede, så vælg "Brug som profilbillede".

Hvis du vil være med og vise et hjørne af din faglighed og din hverdag som farmakonom ved at dele billeder på Instagram eller andre sociale medier, så brug hashtaggene #RxTechDay og #jegerfarmakonom (men husk selvfølgelig at du ikke uden videre må dele billeder af andre).