nyheds banner

Hent et farmakonomskilt og kom med til demonstration

Når der tirsdag den 10. april er stor demonstration til støtte for de offentligt ansatte, så foregår det i gåafstand fra Farmakonomforeningen. Så kom forbi, hent et skilt og få en snak.

Demonstrationen finder sted på Bertel Thorvaldsens Plads i København (ved Christiansborg og Thorvaldsens Museum). Demonstrationen starter kl. 17.00, vejrudsigten er god, og vi håber at se en masse farmakonomer, så husk også at invitere dine kollegaer og venner med. Der er mulighed for at hente skilte og få en kop kaffe fra kl. 15.30 til 16.45.

Tilmeld dig eventen her

De offentligt ansattes forskellige fagforeninger har lavet en fælles kampagnehjemmeside, hvor man har mulighed for at bakke op om de offentligt ansatte. Se hjemmesiden her.