nyheds banner

Jeg vil vise, hvad farmakonomer og faget kan

Farmakonom Louise Medal har lovet sig selv aldrig at kede sig. Det har ført hende ud ad helt nye jobspor, så hun i dag underviser sundhedsprofessionelle i farmakologi.

– Det her bliver vanvittigt godt, tænkte Louise Meldal for sig selv den allerførste gang, hun stod foran tavlen med skolekridtet i hånden.

Alles øjne var rettet mod hende: Social- og sundhedsassistenters, sygeplejerskers og fysioterapeuters. Louise Meldal lod atter kridtet glide hen ad tavlen, imens hun tegnede en pil mellem “utilsigtede hændelser i Høje Taastrup Kommune” og “medicinhåndtering”.

– Jeg kunne med det samme se, at jeg kom med noget andet. En helt anden faglig baggrund, som de virkelig kunne bruge til noget. Det gjorde mig stolt. Som farmakonom er jeg jo bare én brik i sundhedssystemet – men en meget vigtig brik, siger den nu 39-årige farmakonom.

Det er i dag snart to år siden, at Louise Meldal efter godt ti år på privat apotek, sygehusapotek og hos en lægemiddelgrossist kunne kalde sig underviser for allerførste gang. Hun havde forinden ønsket at skifte gear i arbejdslivet. Og hun havde studset over, at borgmesteren i Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler, havde brystet sig ved, at farmakonomer havde fået en overenskomst på det kommunale område. Men havde han overhovedet selv en farmakonom ansat?

Fingrene i suppen
Louise Meldal satte sig for at spørge hovedpersonen selv og sendte Michael Ziegler en mail. Hun havde jo intet at tabe, som hun fortæller. Og ret hurtigt efter havde hun et job – først en fire-ugers erhvervspraktik i kommunen og dernæst et års projektansættelse.

Louise Meldal fik til opgave at observere personalet ved kommunens hjemmepleje og plejecentre og undervise dem i medicinhåndtering på baggrund af det, hun så. Hun gennemgik national lovgivning og arbejdspladsernes lokale retningslinjer. Og det sundhedsfaglige personale lærte at blive bevidste om, hvordan forskellige lægemidler spiller sammen, og hvordan de indtages mest hensigtsmæssigt.

– Vi havde fingrene helt nede i suppen og kiggede på alt det, de kunne gribe fat i i hverdagen. Det gav mig blod på tanden: Hvis bare jeg kunne åbne alles øjne for, hvad farmakonomer og faget kan. Det er dét, der er min ambition, siger hun.

Firkantet på den gode måde
Projektstillingen førte efterfølgende til, at Louise Meldal i sommer blev fastansat underviser i Social- og Sundhedsuddannelsescentrets kursusenhed i Herlev. Skolen søgte ganske vist ikke efter en farmakonom, men ordet “farmakologi” stod i opslaget, så Louise Meldal tog chancen.

– Ellers bliver man jo i hvert fald ikke kaldt til samtale, siger hun og griner lidt af sin egen “frækhed”.
Her afholder hun efteruddannelseskurser i medicinhåndtering og farmakologi for blandt andre social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Men selvom hun i dag er underviser på fuldtid, skal man ikke tage fejl af, at Louise Meldal er farmakonom langt ind i hjerterødderne – hun er firkantet oven i hovedet på den gode måde, som hun siger.

– Jeg elsker, at ting er snorlige – medicinske retningslinjer er, som de er, og blodtrykssænkende
medicin virker, som den gør. Det kan vi ikke ændre på. Men der bliver stadig flere polyfarmaci-patienter med mere og mere komplekse sygdomsforløb, og derfor skal vi være ekstremt strukturerede i måden, vi håndterer deres medicin. Ellers sker der fejl. Det er den systematik, jeg giver videre til kursisterne, siger hun og fortsætter:

– Jeg har nogle gange overvejet, om jeg skulle læse videre, men jeg er og bliver farmakonom. Og jeg vil gerne værne om vores fag, fordi vi har så meget at byde ind med, når det kommer til at supplere andre faggrupper i sundhedsvæsnet.

Læs resten af interviewet med Louise Meldal i Farmakonomen 10, som du finder her.