Kom til Lederforum 2018

Farmakonomforeningen har en række tilbud, der kan hjælpe leder-medlemmer til at udvikle sig i rollen som leder. Lederforum er et af de tilbud.

På Lederforum 2018 bliver der sat fokus på, hvordan man som leder kan motivere andre i tider med forandring.

At lede i tider med forandring
Som leder kan det være en stor udfordring at gå forrest og motivere andre i tider med forandringer. Lederforum 2018 byder på et spændende foredrag ved Ernest Holm Svendsen, der undersøger, hvordan vi kan forblive åbne, nysgerrige og positive. Både når det gælder vores egne udfordringer og når det handler om vores kollegaers og medarbejderes frustrationer. Det handler blandt andet om vores evne til at improvisere og være målbevidste i stedet for målrettede - både overfor livets konstante forandringer og overfor de mennesker vi er omgivet af. 

Nyt fra Farmakonomforeningen og nyt om overenskomst
Lederforum 2018 vil også byde på nyt fra Farmakonomforeningen, og du vil høre mere om forårets forhandlinger på både det private og offentlige område for lederne.
 


Tid og sted
Lederforum 2018 afholdes torsdag den 17. maj kl. 9.30-16.00 på Severin Kursuscenter i Middelfart.

Program og tilmelding
Du kan læse mere, se hele programmet og tilmelde dig via MinSide

Deltagelse på Lederforum 2018 er for leder-medlemmer af Farmakonomforeningen.