Læs om lockoutede arbejdspladser i staten

Farmakonomforeningen har modtaget lockoutvarsler på det statslige område.

Farmakonomforeningen har nu modtaget lockoutvarsel på følgende overenskomster:

- Farmakonomer ansat på SOSU-skoler

- Farmakonomer ansat på organisationsaftalen for farmakonomer og defektricer i staten
 

I udgangspunktet har Moderniseringsstyrelsen varslet lockout for alle farmakonomer ansat i staten fra 10. april. De har dog valgt at undtage enkelte farmakonomer.

Farmakonomforeningen vil kontakte de berørte medlemmer direkte. 

Farmakonomforeningen har endnu ikke modtaget de konkrete varsler fra Danske Regioner. Det forventes at ske på mandag. Vi kan derfor først derefter oplyse hvilke arbejdspladser, der bliver berørt på det regionale område.