Læs om overenskomstresultatet på privat apotek

Efter lange forhandlinger er det lykkedes at indgå en overenskomstaftale for farmakonomer ansat på privat apotek.

- Forhandlingerne har været udfordrende, og vi har måtte bevæge os på begge sider af bordet, men jeg er meget tilfreds med resultatet.

Sådan lyder det fra Farmakonomforeningen formand Christina Durinck, efter at det mandag aften lykkedes at blive enige med Danmarks Apotekerforening om en overenskomst.

Hun fortsætter:

- Der har været forståelse for, at det er nødvendigt at sikre, at jeres lønudvikling følger med de offentlig ansattes – og at det er nødvendigt med tiltag, der forbedrer jeres hverdag.

Resultatet vil i løbet af den næste uge blive sendt til urafstemning blandt medlemmer på privat apotek. Overenskomsten gælder i tre år med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 2018.

Det samlede resultat kan læses her

Der vil i uge 23 blive holdt medlemsmøder om resultatet rundt om i landet. Dem kan du tilmelde dig her