Netværk for uddannelsesansvarlige og uddannelsescoaches

Uddannelse af nye farmakonomer er en vigtig opgave. For at styrke uddannelsesansvarlige og uddannelsescoaches laver Farmakonomforeningen nu netværk med dem i fokus.

De uddannelsesansvarlige på landets apoteker er faste holdepunkter i farmakonomelevernes dagligdag på apoteket. De har stor viden, men sjældent lejlighed til at dele den og sparre med andre. Det vil Farmakonomforeningen gerne gøre noget ved.

Et nyt netværk
Farmakonomforeningen har gennem de sidste år med stor succes lavet netværk for både ledere, farmakonomer i lægepraksis og i kommunerne. Denne erfaring vil vi gerne bruge til at styrke videndelingen blandt farmakonomer, der er uddannelsesansvarlige og uddannelsescoaches.

Er du uddannelsesansvarlig eller uddannelsescoach, og er du interesseret i at indgå i et netværk, hvor du deler dine erfaringer med andre, så vil vi gerne høre fra dig.

Hvordan gør du?
Du følger dette link, udfylder felterne og indsender oplysningerne. Herefter vil vi sammensætte netværkene ud fra geografiske hensyn.

I august måned bliver du til det første indledende møde, der finder sted i september/oktober måned.

Praktisk om netværksdeltagelse
Deltagelse i netværk er en frivillig aktivitet, der ligger uden for arbejdstid. Derfor er der ikke fagligt ombud eller dækning af kørsel til møderne.

Har du spørgsmål om deltagelse i netværk for uddannelsesansvarlige og uddannelsescoaches, er du velkommen til at kontakte Farmakonomforeningens sekretariat og høre mere om det på tlf. 33120600.