nyheds banner

Du skal have løn for dén tid, du er på arbejde

Det burde sige sig selv - man skal have løn for den tid, man er på arbejde. Men der er stadig medlemmer, der henvender sig, fordi arbejdstiden ikke passer til opgaverne. Læs her hvorfor gratisarbejde er et problem, der skal tages alvorligt.

Gratisarbejde
Hvis man arbejder gratis, udhuler man lønnen, samtidig med at det skjuler, at opgaverne ikke kan nås i arbejdstiden. I stedet skal enten løn eller forventningerne tilpasses realiteterne.

Du arbejder gratis, når du udfører arbejde, du ikke får løn for. Det kan f.eks. være, at det tager længere tid end skemasat at lukke alt ned. Eller det kan være, at man bliver lidt længere for at dokumentere noget arbejde eller overlevere viden til den kollega, der tager over.

Man skal naturligvis have løn for den tid, man arbejder. Hvis man har en lukkevagt, så skal man have løn for den tid, det tager at lukke ned, og hvis man bruger tid på overlevering, så skal det også honoreres. Hvis der ikke er afsat tid til det i skemaet, så er de ekstra minutter overtid.


Mange bække små…
Nogle gange tager det ulønnede arbejde længere tid, andre gange handler det om nogle minutter. Men også få minutter et par gange om ugen løber op. Hvis en lukkevagt eksempelvis tager i gennemsnit fem minutter ekstra – så arbejder man gratis fra 17:30-17:35. Har man lukkevagt to gange om ugen løber det op i ca. 2.000 kr. om året, som man IKKE får. På den måde udhuler gratisarbejde lønnen – både din egen og dine kollegers.

Vælger man (eller bliver man pålagt) at arbejde gratis, så er der tale om brud på overenskomsten – og det må hverken I eller jeres arbejdsgiver medvirke til.


Tal om gratisarbejde
Det er vigtigt, at I som kolleger tager en snak om gratisarbejdet, og støtter hinanden i at I har fri, når I har fri. Er det blevet en del af kulturen, at man lige tager et nap ekstra for at få enderne til at hænge sammen? Umiddelbart er det jo sympatisk at stå sammen om at få opgaverne løst, men det dækker over grundlæggende problemer, som det er arbejdsgivers ansvar at løse. Og hvis det er nødvendigt for jer at komme, før I er skemasat til eller blive efter arbejdstids ophør, så skal I have den løn eller frihed, I har krav på ifølge overenskomsten.

Hvis I på jeres arbejdsplads er skemasat så snævert, så der ikke er tid til, at opgaverne reelt kan blive udført inden for arbejdstiden, så gå til jeres tillidsrepræsentant og tal med jeres arbejdsgiver om det. Det er vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvordan I får registeret evt. ekstra tid, så I får løn for det (over)arbejde, I udfører – og sørg for, at I bliver honoreret korrekt.


Særligt om tidsregistrering på privat apotek
På enkelte apoteker holder man fast i, at arbejdstiden skal udregnes efter gammelt købmandsregnskab, hvor man kun tæller i hele, kvarte og halve timer. Dét er ikke rigtigt: Man skal have løn for de minutter, hvor man er på arbejde - uanset om ens arbejdstid slutter 17.10 eller starter 8.55. Der skal derfor hverken rundes op eller ned i hele, kvarte og halve, men sammentælles i minutter.


Systemet kan godt regne i minutter
Lønadministrationen i Danmarks Apotekerforening har bekræftet, at STAFF sagtens kan regne med minutter, men at nogle apotekere kan have sat STAFF op til at regne i kvarte, halve og hele. Hvis I har sådan en opsætning, bør den ændres, hvis I på apoteket arbejder i forskudte minutter så du og dine kolleger får løn for al den tid, I går på arbejde.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du naturligvis velkommen til at kontakte sekretariatet.