nyheds banner

Farmakonom: Jeg tror, vi får en vigtig rolle i fremtiden

Som farmakonom på privat apotek rådgiver Dea Friis Jensen hver dag borgerne om, hvordan de kommer godt i gang med deres medicin. Men hun vil gerne bruge sin lægemiddelfaglige viden endnu mere.

Politikerne er i skrivende stund stadig samlet om forhandlingsbordet for at stykke brikkerne til fremtidens sundhedsvæsen sammen. Og der er faktisk gode takter i deres snak om fremtidens sundhedsvæsen. Det mener i hvert fald 30-årige farmakonom Dea Friis Jensen, der til dagligt står bag skranken på Nykøbing Falster Løve Apotek.

Som vi beskrev i Farmakonomen 2, har politikerne planer om et tættere samarbejde mellem sektorerne, at bruge fagligheder bedre og ikke mindst at lægge flere sundhedsydelser ud til apotekerne. Dermed tegner der sig for Dea Friis Jensen at se en lys fremtid for farmakonomer.

– Det er en naturlighed, at vores faggruppe kommer mere i spil i fremtiden, fordi vi kan noget andet end de andre. Det giver kun mening, at vores lægemiddelfaglige viden bliver brugt overalt, hvor det kan lade sig gøre, når nu det er vores spidskompetence, siger Dea Friis Jensen.

 

Specialist i lægemidler

Dea Friis Jensens brænder for det lægemiddelfaglige område. Desuden er det i den rådgivende kontakt med borgerne, at hun er stærk og finder mening i hverdagen, fortæller hun.

– Det giver mig glæde at gøre en forskel for borgerne og dele ud af min lægemiddelfaglige viden. Der er altid evidens for det, vi siger. Og jeg kan mærke, at de lytter og handler derefter. Så vokser jeg selv som menneske. Og jeg giver dem noget af det nærvær, de ellers savner i kontakten med sundhedssektoren, siger hun.

Derfor er der heller ingen tvivl om, at det er på privat apotek, Dea Friiis Jensen gerne vil blive – især hvis hovedfokus i hendes arbejde er på at rådgive borgerne om lægemidler og støtte dem i god medicinefterlevelse og ikke overskygges af mærkevaresalg.

– Alle faggrupper skal gøre det, de er bedst til, og vi er specialister i lægemidler. Jeg gør en stor indsats for hele tiden at udvikle min faglighed. Og der er altid mulighed for at dygtiggøre mig, siger hun.

 

Lad os lave medicinsamtaler

Men der findes allerede et kæmpe lægemiddelfagligt potentiale på apotekerne, som ikke bliver udnyttet til fulde i dag, mener Dea Friis Jensen.

For eksempel bliver patienter, der inden for seks måneder er blevet diagnosticeret med en kronisk, medicinkrævende  sygdom, tilbudt en medicinsamtale på deres lokale apotek. Samtalerne går ud på at rådgive patienterne om, hvordan de tager deres medicin korrekt og undgår bivirkningerne. Men de samtaler er det kun farmaceuter, der må udføre.

Som farmakonomforeningens formand Christina Durinck for nyligt skrev i det politiske netmedie Altinget.dk er konsekvensen, at der ikke bliver afholdt nær så mange medicinsamtaler, som det var planen, fordi farmaceuter – sammenlignet med farmakonomer – udgør en forsvindende lille del af medarbejderstaben på landets apoteker.

– Den opgave ville vi helt sikkert sagtens kunne varetage. Jeg rådgiver jo hele tiden borgerne om, hvordan de kommer godt i gang med deres medicin og opnår den bedste effekt af behandlingen. Jeg har oven i købet viden om psykologi og kommunikationsredskaber med mig fra min uddannelse, siger hun.

Når Dea Friis Jensen rådgiver en borger, kan det for eksempel være i form af forklaringer, der øger borgerens forståelse for, at medicinen er nødvendig, eller støtter vedkommende til at få gode vaner i forhold til at tage medicinen.

– Jeg synes jo, at det er hér, jeg er allerstærkest, siger hun.

 

Minister undersøger autorisation

Desuden drømmer Dea Friis Jensen om, at farmakonomer på privat apotek får en større rolle i forhold til forebyggende arbejde med kost og motion. Og så mener hun, at farmakonomer bør autoriseres på lige fod med andre sundhedsprofessionelle.

I efteråret udtalte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at hun ville undersøge muligheden for, at både farmakonomer og farmaceuter kunne opnå autorisation. Og det skal bare lykkes, mener Dea Friis Jensen.

– Man skal ikke bare autorisere hvem som helst. Og jeg forstår da godt, at man har været tilbageholdende fra politisk side, fordi man ikke har kendt så meget til os. Men når jeg nu ved, hvad vi kan, og hvilke opgaver vi kan løfte, så giver det altså kun mening, at vi opnår autorisation, siger Dea Friis Jensen, som da også mener, at politikerne nok skal få øjnene mere og mere op for farmakonomer i fremtiden.

– Der kommer til at mangle andre faggrupper. Og vi kan noget andet i forhold til systematik, kvalitetssikring og lægdemiddelfaglig rådgivning. Så jeg tror, at fremtiden er lys for os, siger hun.

 

HVAD DÆKKER MEDICINSAMTALER OVER

Medicinsamtaler dækker over to ydelser:

Nydiagnosticeret kronisk sygdom

Samtalen skal sikre, at borgeren kommer godt i gang med behandlingen, opnår den bedste effekt, så man undgår problemer med anglende medicinefterlevelse.

Det sker ved at tale om viden, vaner og vanskelige situationer. Rådgivningen kan for eksempel bestå af forklaringer på, hvorfor medicinen er nødvendig, og desuden støtte til at få gode vaner i forhold til at tage medicinen. Rådgivningen kan også handle om, hvor borgeren selv kan søge mere viden, og hvordan behandlingen kan blive en del af hverdagen.

Manglende medicinefterlevelse ved kronisk sygdom

Med udgangspunkt i årsagerne til borgerens manglende medicinefterlevelse og borgerens hverdagsliv, behov og ressourcer har man en dialog om, hvordan medicinen kan blive en integreret del af borgerens hverdag. Formålet er at identificere årsager til og løse problemer med manglende medicinefterlevelse.  

Begge typer af samtaler består af to samtaler med 2-4 fire ugers mellemrum. Den samlede varighed er 20 minutter. Medicinsamtalen skal i dag gennemføres af en farmaceut.