nyheds banner

Farmakonomer er vigtige brikker i fremtidens sundhedspuslespil

'Sundhed' er på alle politikeres læber i disse måneder, og sundheds- og reformudspil står i kø. Derfor har Farmakonomforeningen travlt med at fortælle , hvor vigtig farmakonomers faglighed er i fremtidens nære sundhedsvæsen.

Flere af Folketingets partier har smidt deres bud på bordet. Bud på, hvad der skal til for at løfte fremtidens sundhedsvæsen og få mere nærhed i sundhed ud til borgerne. Nogle råber på flere sygeplejersker, andre på lokale sundhedshuse. Og senest præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens længe ventede sundhedsreform for pressen og vælgerne. I slutningen af februar tog politikerne hul på forhandlingerne om den.

I udspillet lagde regeringen blandt andet op til, at apotekerne skal spille en større rolle i fremtiden – fx i forhold til ældre og kronisk syge borgere – og at flere faggrupper skal bruges bedre og mere effektivt.

Derfor greb Farmakonomforeningen straks muligheden for at gøre politikerne opmærksomme på, at fokus ikke alene skal være på at få flere læger, sygeplejersker og sosu-assistenter – farmakonomers faglighed kan med fordel komme langt mere i spil, end tilfældet er i dag.

 

Budt op til dans
I januar inviterede innovationsminister Sophie Løhde (V) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) Farmakonomforeningens formand Christina Durinck og direktør Kristian Lysholt Mathiasen til møde.
Her ville de have Farmakonomforeningens og desuden Apotekerforeningens og Pharmadanmarks input til, hvordan regeringens visioner om det nære sundhedsvæsen kan blive ført ud i livet.

Farmakonomforeningen havde tre klare budskaber med til ministrene:

  1. Farmakonomer skal have lov til at udføre flere sundhedsfaglige opgaver på apotekerne. Fx afholde compliancesamtaler, genordinere medicin til patienter i stabil behandling og afholde medicinsamtaler med kronikere.
  2. Farmakonomuddannelsen skal være en professionsbachelor. For med en styrket uddannelse vil farmakonomer få flere værktøjer i rygsækken til at udføre medicinrelaterede sundhedsopgaver. På den måde vil de kunne aflaste læger og sygeplejersker.
  3. Farmakonomer skal autoriseres på lige fod med andre sundhedsfaglige, fordi de allerede i dag har mere og mere direkte patientkontakt. Med en autorisation i baglommen vil farmakonomer kunne få adgang til det Fælles Medicinkort (FMK) og i højere grad kunne indgå i det kliniske, patientnære arbejde.

 

Et valg om sundhed
I regeringens reformudspil er et af de centrale forslag blandt andet at oprette 21 sundhedsfællesskaber. Her er det meningen, at det lokale sygehus, områdets praktiserende læger og
kommunerne skal samarbejde om patienterne.

Ingen ved i skrivende stund, om reformen bliver vedtaget, og visionerne nogensinde ser dagens lys. Men én ting er sikkert: Uanset om der står Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet eller noget helt fjerde på politikernes visitkort, står sundhed højt på deres dagsorden og vil også gøre det ved det kommende folketingsvalg. Og generelt lægger Folketingets partier – røde såvel som blå – op til at føre flere sundhedsopgaver ud til kommunerne. Fokus er altså på det nære sundhedsvæsen, og her kan farmakonomer være en del af løsningen

 

FREMTIDENS FARMAKONOM
Forestil dig, at farmakonomuddannelsen fik et løft, og at farmakonomer blev autoriseret på lige fod med andre sundhedsfaglige. Her er eksempler på nogle af de opgaver, farmakonomer ville kunne løse i fremtiden:

  • Udlevere lægemidler uden gyldig recept til patienter i stabil behandling.
  • Afholde medicinsamtaler og compliancesamtaler.
  • Afholde tryghedssamtaler i lægepraksis.
  • Holde styr på ordinationer i det Fælles Medicinkort (FMK).
  • Måle borgeres lungefunktion.
  • Hjælpe borgere med at trappe ud af afhængighedsskabende medicin.
  • Vaccinere.
  • Pode hals.
  • Effektivisere og udvikle sikre arbejdsgange for medicinhåndtering, fx på plejehjem.
  • Arbejde med at nedbringe utilsigtede hændelser.
  • Gøre borgere mere selvhjulpne i forhold til medicinbrug.
  • Undervise andre sundhedsfaglige i korrekt brug af lægemidler.

Der findes allerede farmakonomer, der løser nogle af de her opgaver i lægepraksisser og kommuner. Men det kræver typisk meget erfaring og efteruddannelse.

 

I Farmakonomen 2 kan du læse et interview med formand Christina Durinck om, hvorfor hun bruger tid på at mødes med ministre og ordførere og på at skrive debatindlæg. Og hvorfor hun oplever, at der bliver lyttet. Find bladet her eller i din postkasse.