nyheds banner

Udleverer livslang medicin til hjerte-lungepatienter

Farmakonom Birgitte Warthoe Rafaelsen har det daglige ansvar for udlevering af livsvigtig medicin til hjerte-lunge transplanterede patienter samt PAH-patienter (Pulmonal arteriel hypertension).

Det kræver “spot-on”-fornemmelse og såvel menneskelige som faglige farmakonomkompetencer. Og det bliver i stigende grad anerkendt af øvrige sundhedsgrupper.

Det kan godt være, at ting tager lidt længere tid i det offentlige. Også anerkendelse af farmakonomers brede

kompetencepalette. Men lige siden farmakonom Birgitte Warthoe Rafaelsen i 2000 blev ansat på Region Hovedstadens Sygehusapotek, har hun sammen med andre farmakonomer arbejdet ihærdigt på at udvikle funktioner, hvor farmakonomer kunne indgå og vise sygehusenes andre faggrupper, at de gør en forskel i forhold til medicinhåndtering og dermed patientsikkerhed.

– Det har været en lang proces, men nu har alle sygehusets faggrupper kendskab til vores kompetencer, og der

er skabt tillid. Personligt tror jeg, at det har været bredden i vores kompetence, mange har haft svært at forstå. Men i løbet af årene har både læger og sygeplejersker fået øjnene op for, at vi har et stort kendskab til håndtering af lægemidler og derfor kan aflaste rigtigt mange steder, fortæller Birgitte.

Og dermed også i håndteringen af udlevering af “vederlagsfri medicin”, som hun er daglig ansvarlig for på Rigshospitalet. En funktion, der omhandler en tung patientgruppe i landet, nemlig hjerte-lunge transplanterede patienter, der modtager såkaldt immun supprimerende medicin, der er med til at forhindre afstødning af et organ. Samt udlevering af medicin til PAH-patienter, der regulerer lungetrykket.

Livslang medicin
– Det er livslang medicin. Og patienterne kommer løbende til kontrol, hvor de får taget blodprøver, og hvor læger og sygeplejersker holder øje med, at medicinen har den ønskede effekt samt tjekker patientens almene tilstand, hvorfor der nogle gange sker reguleringer og præparatskift. Alt sammen er med til at vise, hvor udsat denne gruppe patienter er, og hvor uhyre vigtigt det er, at de tager deres medicin, som de skal, fortsætter hun. Netop af den årsag føler Birgitte, at hendes job er super livsbekræftende.

Selvfølgelig står hun med et kæmpe ansvar, når hun ganske alene udleverer den omtalte medicin fra ambulatoriet, men samarbejdet og involveringen med andre sundhedsfaglige grupper giver den vigtige sparring, så hun hele tiden også mentalt føler sig klædt på.
 

Opsnappe fejl
En nytransplanteret patient afhenter i starten sin medicin én gang om ugen, derefter hver 14. dag, så efter en måned og endelig efter tre måneder. Det medfører jævnlig dialog med patienterne om, hvor meget medicin de skal have med hjem, hvad den resterende medicinmængde derhjemme er osv.

Patienten forklarer måske, at han eller hun får så og så meget af noget medicin, hvor Birgitte ser, at der står noget andet i systemet (Sundhedsplatformen). 

– Min opgave er at opsnappe fejlen eller tvivlstilfælde, eller hvor der ikke er overensstemmelse mellem systemet og patienten. Jeg ved, at det kvalitetsløft, funktionen giver i forhold til denne tunge patientgruppe, bliver værdsat af de øvrige sundhedsfaglige grupper. Og det giver i hvert fald god dialog og kommunikation, understreger hun, samtidigt med, at hun sørger for, at alt bliver dokumenteret i Sundhedsplatformen og i FMK (det Fælles Medicinkort).

Bremset af systemet
En ting ærgrer hende dog, og det er, hvor hun som farmakonom rent teknologisk bliver bremset, fordi systemet/Sundhedsplatformen ikke er udviklet til at gøre det, man egentligt gerne vil have det til. 

– Som faggruppe skubber vi på, for hvis vi kunne lægge generisk og analoge substitutioner klar til lægen i stedet for, at lægerne først skal ind og omordinere, ville vi spare lægerne og dermed patienterne vigtig tid, påpeger hun.

Til gengæld hjælper Birgitte patienterne med redskaber til håndtering af og opbevaring af medicin i hjemmet – eller hvilke foranstaltninger de skal tage i forbindelse med medicin, der skal med på en ferie eller rejse.

– Og til hvad de forskellige præparater skal bruges til, og hvad der er op og ned i forhold til den medicin, jeg udleverer og den medicin, de får på hjemmeapoteket, tilføjer hun.

– Patienterne er jo alle klare over, at deres medicin er livsvigtig og skal tages meget nøje på fastlagte tidspunkter.

Men det sker, at jeg står overfor patienter, der har fået dårlige nyheder. Så jeg skal være “spot-on”, og som farmakonom gøre det så godt jeg kan, uden at jeg kan sætte mig helt ind i alle deres skæbner, slutter hun.

 

FRA FIRE TIL 20

Da Birgitte Warthoe Rafaelsen startede på sygehusapoteket i Region Hovedstaden i 2000 var det primært logistikarbejde, strukturering af afdelingernes medicinrum samt bestilling af varer, der var i fokus. Det blev indgangsvinklen til synliggørelsen af farmakonomers relevans og kompetence og deres gang på afdelingerne.

Dengang var de fire farmakonomer, der havde 12-15 afdelinger. Nu håndterer godt 20 farmakonomer mere end 80 afdelinger.

 

BONUSINFO

Vederlagsfri medicin indebærer, at patienterne får deres medicin gratis på hospitalet, fordi Danske

Regioner vurderer, at der her er behov for en tæt styring af patientens medicin.
Ambulatoriets medicinrum er der, Birgitte Warthoe Rafaelsen står rent fysisk og modtager patienter

fra ambulatoriet, der har sengeafsnit tilknyttet, og udleverer medicin til en given periode.

Funktionen blev overtaget af Birgitte i marts 2017. Hun søgte den, fordi hun synes, opgaven er spændende,

patientkontakten stor og det øgede tværfaglige samarbejde interessant. Birgitte bruger mange års erfaring med patientgruppen, samarbejde med andre faggrupper samt farmakonomers store kendskab til lægemidler.

Hun har været igennem et styret læringsforløb i vederlagsfri medicin og patientkommunikation inden start.