nyheds banner

Værd at vide for farmakonomelever

Der er meget at holde styr på, når man starter som farmakonomelev. For at hjælpe elevmedlemmerne har Farmakonomforeningen lavet en liste med svar på de hyppigst stillede spørgsmål.

FAQ’en er en del af dét indhold, som du som elev kan finde i Farmakonomforeningens elevgruppe på Facebook. Gruppen er en såkaldt lukket gruppe – den er kun for elevmedlemmer, og det vil sige, at man anmoder om medlemskab. Det hele foregår på Facebook, hvor du bare skal søge efter ”Elever i Farmakonomforeningen”. Det er også i gruppen, der løbende kommer vigtig information om elevforhold – om alt fra udstationering til elevweekend - så gruppen er god at være medlem af. Her ligger FAQ’en fastgjort øverst på siden, så du selv kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål.

 
Kom med til elevaften på Farmakonomskolen
Farmakonomforeningen kommer også forbi Farmakonomskolen under skoleophold. Næste gang er tirsdag den 24. september kl. 16.

Her vil du også kunne få Farmakonomforeningens elevpjece, som beskriver dine rettigheder og pligter som farmakonomelev.

 
Hvis du har brug for hjælp
På de fleste apoteker er der en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten er en kollega, som er særligt uddannet af Farmakonomforeningen til at varetage de andre farmakonomers interesser og som kender svarene på rigtig mange af dine spørgsmål. Så tag en snak med din tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om noget i forhold til din ansættelse.

Som alle andre medlemmer er du også altid velkommen til at kontakte foreningen på ff@farmakonom.dk eller på 3312 0600. Farmakonomforeningen er et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden!