Foto: Colourbox

Sygdom

Lovligt forfald

Sygdom er lovligt forfald og man har ret til at være væk fra arbejdet på grund af sygdom.

Når du bliver syg, skal du så hurtigt som muligt give besked på arbejdspladsen. Der er forskellige procedurer på den enkelte arbejdsplads om, hvorledes man skal give beskeden.

Alle medarbejdere skal være bekendt med arbejdspladsens procedurer, så du bør sætte dig ind i procedurerne før du bliver syg. Det kan nemlig være en betingelse for at få løn under sygdom, at du har overholdt jeres retningslinjer for sygemelding.

Hvis dit sygdomsforløb er kort, vil din arbejdsgiver normalt ikke kræve lægeerklæring eller anden dokumentation for at du er syg, men din arbejdsgiver kan forlange at du underskriver en ”Tro og loveerklæring”

Lægebesøg m.v. i arbejdstiden

Alle farmakonomer har ret til at få udbetalt løn under sygdom, når sygdommen bevirker at man ikke kan passe sit arbejde.

Efter Farmakonomforeningen opfattelse, har man også ret til at få løn under såvel akutte, som ikke akutte lægebesøg, ved ambulant behandling, behandling på hospital, speciallæge, tandlæge eller ordineret behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.

 Det forudsættes, at behandlingen så vidt muligt placeres udenfor arbejdstiden. Kan dette ikke lade sig gøre, skal lægebesøget placeres, så det er til mindst mulig gene for arbejdspladsen.

Du skal så tidligt som muligt orientere på din arbejdsplads om de lægebesøg som skal finde sted i arbejdstiden. Der kan så foretages ændring i arbejdstidens placering efter din overenskomst eller de regler som er på arbejdspladsen f.eks. varsel om skemaændring.

Betaling for lægeerklæringer

Det er din arbejdsgiver, der skal betale alle udgifter til lægelig dokumentation for sygdom, hvis arbejdsgiveren ønsker dokumentationen. Din arbejdsgiver kan forlange, at du udfylder flere mulighedserklæringer i løbet af dit sygeforløb og kan stadig bede om anden lægelig dokumentation for sygdom eller sygdommens varighed. En sådan dokumentation skal være i ”fri tekst” hvilket betyder, at lægen skal skrive en erklæring på eget brevpapir og ikke kan nøjes med at udfylde en fortrykt formular.

Mulighedserklæring 

Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation, når du har været syg i 4 dage. Denne skal udfærdiges af din læge og skal afleveres eller sendes til arbejdsgiveren senest dagen efter du har modtaget den fra lægen.

I særlige tilfælde kan din arbejdsgiver forlange dokumentation fra første sygedag.

Dokumentationen fra lægen skal udarbejdes efter en dialog mellem dig og din læge.

Langt de fleste attester der udarbejdes nu er mulighedserklæringer. Mulighedserklæringen kan anvendes uanset om fraværet er af kortere eller længere varighed, ved gentaget fravær og ved delvis raskmelding.

Ideen bag mulighedserklæringen er, at skabe en bedre dialog mellem dig og din arbejdsgiver om hvordan du kommer tilbage til arbejdet igen.

Mulighedserklæringen skal også give din læge et bedre overblik over dit arbejde, så din læge bedre kan vurdere din mulighed for fortsat arbejde på trods af din sygdom.

Mulighedserklæring udfyldes med arbejdsgiver

Mulighedserklæringen indeholder to dele. Del 1 skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver sammen. Den skal som udgangspunkt skrives under en samtale, der kan være sammenfaldende med sygefraværssamtalen. Hvis I er uenige om, hvad I vil skrive i mulighedserklæringen, så kan uenigheden skrives ind i mulighedserklæringen. Reglerne for indkaldelse til samtalen og hvornår du som sygemeldt kan lade være med at deltage, er de samme som under sygefraværssamtalerne.

Erklæringens del 2 skal udfyldes af din egen læge.

Læs mere om mulighedserklæringer her

Længerevarende sygdom

Hvis du bliver syg, og din sygdom ser ud til at blive langvarig, er det vigtigt at Farmakonomforeningen hurtigt kommer ind i billedet.

Det er din sikkerhed for, at du får den rigtige behandling både i forhold til din arbejdsgiver og til kommunen.

Farmakonomforeningen kan støtte dig og medvirke til at afklare det videre forløb, så du fortsat kan være selvforsørgene.

Målet er, at du ikke bliver udstødt af arbejdsmarkedet som følge af langvarig sygdom.

Sygefraværssamtale

Arbejdsgiverne har pligt til at have indkaldt og afholdt en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Det står i Sygedagpengelovens § 7a

Sygedagpengeloven finder du her

Hvis man er i opsagt stilling og skal fratræde inden 8 uger efter første sygefraværsdag behøver arbejdsgiveren ikke indkalde til samtalen.

Målet med samtalerne er at reducere sygefraværet og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet.

Der er tale om en personlig samtale. I nogle overenskomster eller lokalt kan der være aftalt nærmere om, hvorledes personlige samtaler skal finde sted. Det der fremgår af lovteksten er kun minimumskrav.

Det handler om dig – men ikke din diagnose

Sygefraværssamtalen handler om dig, og hvordan og hvornår du bedst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen. I kan derfor tale om din tilbagevenden – og om der er brug for gradvis tilbagevenden, skånehensyn eller andre tiltag. Hvis du er fuldtidssygemeldt kan I for eksempel tale om at du kommer langsomt i gang igen på en deltidssygemelding.

Det er vigtigt at få skrevet beskrevet eventuelle skånehensyn i detaljer, hvis du ikke kommer tilbage på din fulde arbejdsevne igen. Baggrunden herfor er af hensyn til det videre forløb i kommunen.

Samtalen handler derimod ikke om din diagnose. Din arbejdsgiver må ligesom ved din sygemelding ikke spørge til din diagnose eller generelt til din sygdom. Din arbejdsgiver må kun spørge til symptomer og hvordan din sygdom påvirker dine arbejdsfunktioner.