Netværk for kommunale farmakonomer

Der kommer stadig flere farmakonomer i de kommunale forvaltninger og deres opgaver er meget forskellige.

Få faglig sparring
 Selvom jobbene er forskellige, og man kan have mange forskellige måder at udføre arbejdet på, kan man få meget ud af at udveksle erfaringer. De fleste steder er der kun én farmakonom på arbejdspladsen, og der kan derfor mangle nogle at sparre med i dagligdagen. Farmakonomforeningen vil gerne understøtte det faglige fællesskab, og derfor har vi oprettet et netværk for kommunale farmakonomer. Formålet med netværket er, at man får mulighed for at drøfte sin faglighed og sin praksis med andre farmakonomer, der også har valgt at arbejde inden for det kommunale område.

Du kan læse mere om, hvordan du bliver en del af netværket her.