Ledere

Farmakonomforeningen er en forening for alle farmakonomer, uanset om man er basismedarbejder eller ansat som leder.

Her på siden har vi samlet de oplysninger, der retter sig mod dig som leder, og de behov du har. Skulle der være noget, vi ikke har været opmærksomme på her på siden, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.

Rådgivning og sparring

Som leder kan du i Farmakonomforeningen få sparring og rådgivning hos de faglige konsulenter vedrørende løn, overenskomst og arbejdsmiljø. 

Opstår der en konflikt på arbejdspladsen, hvor du er den ene part, er Farmakonomforeningen der til at støtte og sparre med dig.

Sekretariatet

Farmakonomforeningen kan give dig rådgivning om næsten alt. Men Farmakonomforeningen rådgiver dig ikke i forhold til din rolle som leder over for dine ansatte. Det betyder, at hvis du søger råd og vejledning i forhold til afskedigelse af medarbejdere eller andre personalerelaterede opgaver, skal du søge rådgivning hos din arbejdsgiver eller dennes arbejdsgiverorganisation.

Farmakonomforeningen udvikler løbende tilbuddene til medlemmerne, herunder også lederne. Derfor vil der her på siden løbende ske opdateringer i forhold til de muligheder, der er for farmakonomledere.

Hvis du ikke fandt det, du søgte her på siden, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. 3312 0600.