Barsel

Når du går på barsel er der flere ting du skal være opmærksom på.

Inden fødslen skal du meddele din arbejdsgiver at du er gravid og skal føde, senest tre måneder inden forventet fødsel.

Som gravid kan du går på orlov 8 uger inden forventet fødsel. Skulle du enten føde før, eller gå over tid, medregnes disse færre eller flere uger ikke i det samlede regnskab.

Hvis faderen ønsker at gøre brug af sin ret til 2 ugers barsel i forbindelse med fødslen, skal dette meddeles senest 4 uger før termin.

Efter fødslen har moderen ret til 14 ugers barselsorlov med sædvanlig løn og faderen har ret til 2 uger fædreorlov. Herefter har forældrene ret til samlet 32 ugers forældreorlov som de kan dele. Som ansat på sygehusapoteket eller under regionen, har moderen og faderen ret til samlet 12 ugers forældreorlov med løn. Hvis begge forældre er ansat under overenskomsten med Danske Regioner kan de dog opnå 19 ugers forældreorlov med løn da moderen vil have ret til 6 uger med løn, faderen vil have ret til 7 uger med løn hvorefter der er 6 uger med løn som de kan dele. Ud over de 32 ugers forældreorlov er det muligt, at forlænge perioden med 8 uger, ved samtidig at reducere de barselsdagpenge man modtager. Dette betyder at man får en mindre ydelse i barselsdagpenge, men at man kan strække det over længere tid.

Hvis barnet er indlagt efter fødslen på grund af komplikationer eller for tidligt fødsel, forlænges barselsorloven tilsvarende med samme periode. Sker det, bør du kontakte sekretariatet og få konkret vejledning om din situation.

For flere informationer omkring fravær i forbindelse med barsel er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. 3312 0600 eller ff@farmakonom.dk