Det forhandler vi om

I foråret 2018 skal der laves ny overenskomst for både det kommunale og det regionale område og for Privat Apotek. Her på hjemmesiden kan du læse mere om, hvad overenskomster er. Du kan også følge med i arbejdet med at forberede og forhandle de forskellige overenskomster.

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation. Overenskomsterne for det kommunale og det regionale område bliver forhandlet af Sundhedskartellet, som Farmakonomforeningen er en del af.

De forskellige aftaler bliver derfor forhandlet mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet, mellem Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet og mellem Danmarks Apotekerforening og Farmakonomforeningen.

Overenskomsterne regulerer løn- og arbejdsforhold for farmakonomer henholdsvis i det offentlige og på Privat Apotek. Den gældende overenskomst for det regionale område finder du her. Du kan læse den gældende overenskomst for det kommunale område her. Overenskomsten på Privat Apotek finder du her.

Overenskomsten har stor betydning for ens arbejdsliv. Derfor er den vigtig at tage stilling til.