For dig der er farmakonomelev

Som elevmedlem af Farmakonomforeningen får du adgang til rådgivning og støtte på niveau med alle andre medlemmer.

Som farmakonomelev kan du også benytte dig af en stribe fordelagtige rabatordninger.
Medlemskabet giver dig også mulighed for at møde andre elever ved for eksempel at deltage i den årlige Elevweekend. Ønsker du indflydelse på dit fag og at lære farmakonomelever at kende fra hele landet, så bliv en del af arbejdet i Elevsektionens bestyrelse.

Rådgivning

  • Du får rådgivning

    Som farmakonomelev kan du få du rådgivning, når det gælder dit arbejdsliv. Det kunne for eksempel være, hvis du har en udfordring på den arbejdsplads, hvor du er ansat som elev.

    Du kan også få hjælp til at forstå din elevkontrakt eller få præciseret. hvad du skal have i løn. Og i det hele taget blive klædt på, så du kender dine rettigheder og pligter som farmakonomelev.

    Du kan også stille spørgsmål til os via en facebookgruppe for farmakonomelever. Elevbestyrelsen kan give dig adgang. Læs mere om Facebookgruppen her.

  • Foreningen kommer på skolen

    Når Farmakonomforeningen holder informationsmøder på Pharmakon, er du altid velkommen til at hive fat i en konsulent for at få rådgivning

Fællesskab og indflydelse

  • Elevsektionen og elevweekend

    På elevweekenden kan du opleve faglige indslag og møde elever fra alle årgange og hold. Elevweekenden er for alle Farmakonomforeningens elevmedlemmer. Det er gratis at deltage i elevweekenden, og foreningen dækker din transport, hotelophold og forplejning.

    På elevsektionens årsmøde - også kaldet elevweekenden - er der faglige indslag, underholdning og meget mere. Det er elevbestyrelsen, der arrangerer det hele.

    Under elevweekenden kan du være med til at vælge elevbestyrelsen og også stille op til den.

    Læs mere om elevsektionen og elevbestyrelsen her

  • Facebookgruppen for elever

    Som medlem af Farmakonomforeningen kan du som elev være med i en lukket facebookgruppe for elever. I gruppen har du via en FAQ adgang til svar på de mest almindelige spørgsmål om vilkår for elever. Der bliver også løbende lagt information ud fra foreningen om regler, du skal være opmærksom på i forbindelse med eksempelvis ferieplanlægning, udstationering og overarbejde, ligesom der bliver delt sociale og faglige arrangementer samt gode tips til studierne. Du kan også spørge om ting, du er i tvivl om – så hjælper sekretariatet via elevbestyrelsen med et svar.

     

    Bliv medlem af gruppen her

Medlemsfordele for dig som elev

  • Få rabatter med Logbuy og Forbrugsforeningen

    Som medlem af Farmakonomforeningen kan du blive medlem af Forbrugsforeningen og spare penge – mange penge.

    Læs mere her

    Du kan også spare mange penge gennem LogBuy, der er en af Danmarks største leverandører af rabataftaler.

    Læs mere om Logbuy her

  • Få Danmarks bedste studiekonto hos Lån og Spar Bank

    Med Lån & Spar Banks studiekonto får du bl.a. en samlet pakke med en lønkonto med høj rente og en billig kassekredit. Du får også gratis Visa/Dankort og Mastercard, og gratis valutaveksling, når du skal ud og rejse.

    Det eneste krav er, at du er medlem af Farmakonomforeningen og samler hele din privatøkonomi i Lån & Spar Bank.

  • Studieforsikring hos Runa Forsikring

    Med en studieforsikring fra Runa Forsikring, får du som medlem af Farmakonomforeningen tre forsikringer til en rigtig god pris. 50 procent i rabat på indbo- og rejseforsikring – og 25 procent rabat på ulykkesforsikring.

  • Få støtte til udstationering i udlandet

    I løbet af din uddannelse skal du udstationeres i alt fire uger. Har du overvejet at tage din udstationering i udlandet? Så kan du søge støtte hos Farmakonomforeningen til dine transportudgifter.


Emneord