Farmakonom Dagen 2020

Gå ikke glip af årets store faglige begivenhed, når Farmakonom Dagen løber af stablen søndag den 3. maj med inspirerende oplæg, faglige postere, tid til at netværke og stor faglig messe. Farmakonom Dagen er en tilbagevendende faglig begivenhed, hvor der sættes spot på farmakonomfaget. Farmakonom Dagen 2020 bliver holdt søndag den 3. maj i Odense Congress Center.

Farmakonom Dagen 2020

Vær med til en dag med masser af inspiration
Dagen starter med spændende faglig messe og mulighed for morgenmad fra kl. 9.00. Derefter vil der være fælles velkomst og oplæg, inden dagen byder på parallelle sessioner, hvor man som deltager har mulighed for at melde sig til dét, der fanger ens faglige interesse. Der vil i dagens sessioner blive sat spot på farmakonomfagligheden og spændende karriereforløb, blive gået i dybden med faglige emner og blive rettet fokus på tværfagligt samarbejde.

Midt på dagen er der frokost og mulighed for at netværke med tidligere kolleger og studiekammerater og andre fagfæller. Der vil også være mulighed for at fordybe sig i den faglige messe. Om eftermiddagen er der igen parallelle sessioner med fagligt fokus. Dagen er fyldt med foder til de små grå helt til det sidste, hvor Peter Lund Madsen (HjerneMadsen) går på scenen og sender deltagerne hjem med et inspirerende oplæg lagret i hjernefolderne.

 

Få en spændende dag med dine kolleger
Farmakonom Dagen er årets bedste netværksmulighed for farmakonomer, og der er garanti for faglig inspiration. Farmakonom Dagen er åben for alle farmakonomer og farmakonomelever, der er medlemmer af Farmakonomforeningen.

Tilmelding er bindende - prisen er 150 kr. indtil 1. april, derefter 250 kr. Du betaler forud, når du foretager tilmeldingen, via kortbetaling. 

 

I tilmeldingen skal du vælge to sessioner fra dagens program. Du kan dog ændre dit valg, via din bekræftelse, frem til 19. april 2020. Vi gør opmærksom på, at programmet opdateres løbende. 

 

Ja, jeg vil gerne være med til en dag fyldt med inspiration! Tilmeld dig her.


Emneord