Viborg Løve Apotek

Viborg Løve Apotek søger farmakonom snarest.

Vi søger snarest muligt en engageret farmakonom. Vi ønsker, at du er serviceminded og har flair for at skabe et indbydende apotek. Arbejdsområder afhænger af dine kompetencer, men du vil blive en del af skranketeamet. Derudover kan du få arbejdsopgaver indenfor veterinærmedicin, kvalitet, elevundervisning eller forsendelse. Vi vil lægge vægt på, at du er stabil og fleksibel, så du kan både være nyuddannet eller erfaren.

Vi tilbyder en fast stilling på omkring 140 timer om måneden samt et arbejdsskema med arbejdstider på lige fod med apotekets øvrige farmakonomer. Du får en masse omsorgsfulde kollegaer, som værner om fagligheden.

Viborg Løve Apotek består af tre apoteker, Løven i hjertet af Viborg, filialen Engelsborg Apotek med forsendelse samt Hammershøj Apotek, et landapotek med en mindre forsendelse og forhandling til produktionsdyr. De fleste af apotekets 20 medarbejdere arbejder i flere afdelinger, så vi får større sammenhængskraft og er mindre sårbare.

Viborg Løve Apotek er under forandring og du kan være med til at skabe fremtidens Løve Apotek.

Har du lyst til at blive en del af vores team, så kontakt souschef Karen Børsting eller apoteker Julie Nordleif for yderligere information eller send din ansøgning til nordleif@apoteket.dk

Telefon: 8662 0633
Telefon, direkte: 2278 4466

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600