Ordrup Apotek

Hudplejeansvarlig søges.

Brænder du for salg og for at give den gode kundeoplevelse? Så er du måske lige den farmakonom, vi står og mangler i vores team.

På Ordrup Apotek sætter vi kundeoplevelsen først. Vi sætter en ære i at give alle kunder en faglig kompetent og behagelig oplevelse. Udover at få driften til at fungere betyder det meget for os, at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Du vil blive en del af et team, som arbejder på tværs og hjælper hinanden, når det spidser til.

Overordnet vil du skulle varetage følgende opgaver:

  • Hudplejeafdelingen
  • Skrankerådgivning og salg

Dit primære arbejde vil være i skranken, hvor rådgivning og den gode kundeoplevelse er i centrum. Hudplejeansvaret er dog også en stor del af apoteks udbud, hvorfor dette ansvarsområde er vigtigt for apoteket. Som hudplejeansvarlig forventes det, at hudplejeafdelingen vedligeholdes løbende, og at øvrigt personale bliver informeret om fx nyheder og webinarer og evt. bliver undervist heri. Ligeledes forventes det, at du deltager aktivt på morgensum herom.

Vi søger en kollega, der:

  • er engageret i sit arbejde
  • nyder at rådgive og værne om kunderne
  • viser interesse for kvalitetsorienterede arbejdsgange
  • deltager i og bidrager til fagligt såvel som socialt fællesskab

 

Vi udfører TPI, medicinsamtaler og vaccination. Det er klart en fordel, hvis du er certificeret til TPI og vaccination.

Ordrup Apotek har Hellerup Apotek som supplerende enhed. Du vil derfor få en blandet pose af kollegaer, da nogle kollegaer arbejder begge steder. Vi gør en dyd ud af at arbejde på tværs og udnytte hinandens forskelligheder og kompetencer samt at udvikle kompetencerne gennem kurser og projekter.

Ordrup Apotek anvender PharmaNet, så det er selvfølgelig et plus, hvis du har kendskab til dét system. Vores leverandør er Nomeco, og vi er medlem af Apotekeren.

 

Noget for dig?

Spørgsmål til stillingen eller ansøgninger bedes henvendt til apoteker Lise Eberholst le@apoteket.dk eller souschef Nikoline Schilling 325ns@apoteket.dk – evt. på tlf. 3964 1611.

Stillingen ønskes besat pr. 1/7-21. Timeantal aftales ved ansættelse.

Ansøgningsfrist: snarest. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600