Tårnby Apotek

Tårnby Apotek søger farmakonom til fast stilling med tiltrædelse snarest.

Da en af vores kollegaer har valgt at gå på pension, søger vi en farmakonom i 140 timer/måned (eller efter aftale), med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi er et apotek med tre filialer, hvor du vil indgå i teamet på Tårnby Torv. Du vil både have faste vagter på vores hovedapotek i Tårnby Sundhedshus og på Tårnby Torv Apotek. Vi er medlem af kæden APOTEKEREN, anvender CITO og har Nomeco som leverandør.

Din primære arbejdsopgave vil være i skranken, hvor vi sætter god kundepleje i centrum. Af andre ansvarsområder kan vi tilbyde følgende:

  • Del af hudpleje teamet
  • Kontakt til diverse konsulenter
  • Planlægning og afholdelse af sundhedsuge
  • Ansvarlig for sociale medier

Vi forventer, at du brænder for at give kunderne en god oplevelse, om det er i skranken eller over telefonen. Derudover forventer vi en mødestabil og fleksibel kollega, som ønsker at blive en del af et stort team af både faglærte og ufaglærte kollegaer.

Personalet består af 12 farmakonomer, 4 farmaceuter og 6 elever/studerende, samt 5 ufaglærte. Al uddannet personale har tilknytning til både hovedapoteket og en filial, derfor vil dagene sjældent være ens, og du vil på skift møde dine kollegaer.

Kunne du tænke dig at blive en del af vores team, er du meget velkommen til at kontakte Signe Ørum Schou (souschef) eller Berit Engelsen (ledende farmakonom) på telefon 32 46 00 74 eller mail 323TA@apoteket.dk

 

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600