Kattegat Apotek i Grenaa

Grenaa Apotek søger en Farmakonom til en stilling som filialleder.

Er det blevet tid til at prøve noget nyt?

På Grenaa Apotek kan vi godt li' at prøve noget nyt, og vil du være med til at udvikle vores apotek - så er det nu du skal slå til!

Vi har en attraktiv stilling ledig pr. 1 oktober 2022, eller efter aftale, idet vi åbner en ny filial i byen – Kattegat Apotek – og nu søger en ny farmakonom til at lede det. Stillingen er en fast stilling på fuldtid eller timetal efter aftale. Som filialleder vil du have ansvaret for, at de daglige opgaver udføres, og hvordan de bliver det.

Ansvarsområderne er:
• Daglig ledelse af filialen
• Arbejde energisk med omsorgssalg
• Løbende optimering af selvvalgets fremtoning
• Deltage i apotekets sundhedsydelser, bl.a. vaccination
• Samarbejde med logistikken
• Deltagelse i vagtordningen

Du vil primært være på filialen, men med god mulighed for også at komme hen på hovedapoteket.

Vi kan tilbyde dig at indgå i et team, der sætter udvikling og faglighed højt og humøret lige så højt. Et team der samarbejder og sætter kundepleje og service i højsædet. En medarbejderkreds der løfter i fælles flok og som gerne begiver sig ud på udflugter, mødes til festlige sammenkomster og deler aktive oplevelser med hele familien.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte en af vores souschefer Mathias eller Rikke på tlf. 8632 1422 eller Apoteker Lars F. Nørgaard på tlf. 2940 4407.

Ansøgning med CV sendes elektronisk på e-mail til grenaa@apoteket.dk og 037ln@apoteket.dk snarest muligt og vil blive behandlet fortroligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning.

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning